Agerbækhuse søger en udviklingsorienteret afdelingsleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Agerbækhuse søger en visionær afdelingsleder, som brænder for at skabe et meningsfuldt tilbud til vores borgere med fysisk og psykisk udviklingsnedsættelse og en attraktiv arbejdsplads for vores medarbejderne. Din væsentligste opgave er at sikre et solidt fagligt fundament, som både skaber tryghed og trivsel for borgerne, og som sikrer et inspirerende arbejdsmiljø for medarbejderne, med mulighed for faglig udvikling. Du skal kunne motivere medarbejderne til forandring og besidde en stærk evne til at lede og samarbejde på tværs af huse og forskellige faggrupper.

Om Agerbækhuse
Agerbækhuse er et §108-tilbud med 6 huse for 37 borgere, et §105/§85 tilbud med 10 borgere, et §104-tilbud for 50 borgere og en §107 aflastningsplads. Alle borgerne har varige og komplekse psykiske og fysiske udviklingsnedsættelser. Vi har ca. 190 medarbejdere, fastansatte og tilkaldevikarer.

Dine ledelsesopgaver vil være:

Som afdelingsleder hos os vil det være din opgave at skabe rammerne for vores medarbejdere til at løse kerneopgaven med høj kvalitet. Vi har et stort ønske om at fremme trivsel og velvære for både vores medarbejdere og vores borgere, og du vil spille en afgørende rolle i det arbejde, bl.a. igennem at støtte medarbejderne i at være selvstændige og velfungerende i omsorgsgrupper, i at følge op på trivselsmålinger og have fingeren på pulsen i forhold til arbejdsmiljøforhold. Samarbejde og tværfaglighed er kodeord for os, og du vil derfor indgå i et tæt samarbejde med øvrige ledere og faggrupper både fra Agerbækhuse og fra andre områder i Køge Kommune og vil desuden skulle samarbejde med pårørende til vores borgere, sagsbehandlere og andre relevante samarbejdspartnere.
Derudover vil du få ansvaret for at overholde økonomiske rammer og sikre god ressourcestyring, samt sikre god vagtplanlægning i en velorganiseret arbejdstidsplan, i samarbejde med vores dygtige vagtplanlægger.

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en socialpædagogisk baggrund, har erfaring som leder og gerne har en videreuddannelse på diplomniveau inden for ledelse. Derudover forventer vi, at du:

  • evner at skabe og opretholde gode rammer for et positivt arbejdsmiljø.
  • er en synlig og motiverende leder, der engagerer og inddrager medarbejderne.
  • formår at kommunikere klart og tydeligt med både medarbejdere og pårørende.
  • har kendskab og indsigt i magtanvendelsesbegrebet.
  • går forrest og sikrer, at vi lever op til vores faglige metode, LA2U.
  • er frontløber på vores værdier og har fokus på nærværende ledelse.
  • arbejder struktureret med en systemisk tilgang, der favner hele organisationen.

Vi forventer, at du som leder er optaget af dit personlige lederskab, og hvordan du kan videreudvikle det. Du vil få sparring med både tætte lederkollegaer og med Køge Kommunes HR-afdeling, ligesom du vil få mulighed for at komme med i forskellige netværk. Det er vigtigt for os, at du er motiveret af det, og har lyst til at deltage i sådanne fora. Derudover vægter vi højt, at du:

  • er god til at skabe overblik, tilrettelægge og strukturere.
  • kan lede, inspirere og sætte retning for medarbejderne.
  • kan bidrage til en kultur med høj arbejdsglæde og lyst til faglig udvikling.
  • trives med at gå forrest og være en nærværende og tilgængelig leder, der er bevidst om, at du er en rollemodel.
  • har nemt ved at indgå i et loyalt samarbejde med lederkolleger og øvrige samarbejdspartnere.
  • er optaget af, hvordan pædagogik kan udøves i praksisfeltet.
  • er optaget af at tage ansvar for sikker drift og kontinuerlig udvikling af tilbuddet

Vi tilbyder:

Som afdelingsleder på Agerbækhuse vil du få et både udviklende og udfordrende job med indflydelse på eget arbejde og med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder. Du vil få et tæt samarbejde og faglig sparring med resten af ledelsen. Vi har et imødekommende, socialt og uformelt arbejdsmiljø med dygtige og hjælpsomme kolleger, og vi glæder os til at byde dig velkommen!


Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer. Løn efter gældende overenskomst.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5997631

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet