Leder til sundhedstjenesten

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ledende sundhedsplejerske til Sundhedstjenesten i Køge Kommune

Er du optaget af børns udvikling og trivsel og vil du stå i spidsen for en fagligt kompetent medarbejdergruppe, så er det måske dig, vi søger som ledende sundhedsplejerske.

Vi søger en fagligt stærk og kompetent leder, som kan fortsætte udviklingen af det forebyggende arbejde indenfor Sundhedstjenestens kerneopgaver.

Vi forventer, at du har en stærk faglighed og et stort engagement på børneområdet og ikke mindst i forhold til deres familier. Derudover er du en positiv og aktiv leder i udviklingen af det tværfaglige samarbejde med dagtilbud, skoler, PPR, Elmehuset og myndighedsområdet.

Sundhedstjenesten i Køge Kommune er karakteriseret ved høj faglighed og deltager gerne i diverse forskningsprojekter eller lignende projekter for fortsat at højne fagligheden og udviklingen og ikke mindst for at være på forkant med de nye forskningsbaserede tendenser. Efterfølgende er vi gode til at implementere de relevante erfaringer i dagligdagen til gavn for børnene og deres familier. Som leder skal du derfor både understøtte vores daglige drift og fortsatte udvikling i projektdeltagelser m.v. Vi har de seneste år bl.a. været med til at udvikle og implementere ADBB-metoden, PUF, VIPP-PUF, Forstå Din Baby og AIMS.

Vi søger dig, som:

  • Er uddannet sundhedsplejerske og gerne har en relevant lederuddannelse, men det er ikke et krav.
  • Kan begå dig i distanceledelse og samtidig være opmærksom på, hvornår den enkelte har behov for dit nærvær og fokus.
  • Er en tydelig leder, der kan træffe beslutninger i en travl hverdag og samtidig opnå naturligt følgeskab
  • Prioriterer og sikrer høj faglig kvalitet indenfor eget budget- og ansvarsområde og vil agere ansvarligt i forhold til økonomi og ressourcer ud fra de givne vilkår.
  • Arbejder selvstændigt, helhedsorienteret og tværfagligt samt sætter mål, faglig retning og tilrettelægger arbejdet i Sundhedstjenesten.
  • Fastholder og videreudvikler det tillidsfulde og samarbejdende arbejdsmiljø i Sundhedstjenesten og kan begå dig i det organisatoriske landskab i en politisk styret organisation (MED-system osv.)
  • Som person er du vedholdende og rolig og du har gode relationelle kompetencer.

Om os

Sundhedstjenesten i Køge Kommune er en velfungerende afdeling med 25 fagligt kompetente og udviklingsorienterede sundhedsplejersker samt en studerende. Sundhedsplejerskerne er selvtilrettelæggende og er inddelt i tre geografiske områder ud fra en fælles struktur. Der er stor fleksibilitet på tværs af de geografiske områder og vi er rigtig gode til at bruge hinandens kompetencer på tværs. I det hele taget er det vigtigt for os i udførelsen af vores arbejde, at vi hjælper og sparrer med hinanden.

Sundhedstjenesten er organiseret i Familieafdelingen som omfatter Familiecenter Køge, Familiehuset Elmehuset, Heldagsskolen i Slimminge, Sundhedstjenesten, Den Kommunale Tandpleje, PPR, UUV, SSP og Fremtidslinjen. Du vil indgå i lederteamet i Familieafdelingen. Sundhedstjenesten er beliggende på Rådhuset, Torvet 1 i Køge tæt på Køge Station.

Praktisk


Ansøgningsfrist: 7. juni. 2023 kl. 12.00

Lønnen forhandles efter principperne om Ny Løn.

Ansættelsessamtalerne forventes afholdt den 13. og 20. juni 2023

Ved ansættelse vil du blive bedt om at medvirke til indhentelse af straffe- og børneattest.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst:


Familiechef, Lone Nygaard Jensen

E-mail: lone.nygaard@koege.dk

Telefon: 30433173

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Køge Kommune, Torvet 1, 4600 Køge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.koege.dk/om-koege-kommune/job-hos-os/ledige-stillinger?hr=show-job/148454&linkref=107851&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835628

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet