BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sjælden udbudt stilling som Kriminalpræventiv beskæftigelsesmedarbejder til Køge Kommune
Har du erfaring med at arbejde med udsatte kriminalitetstruede voksne? Har du et positivt menneskesyn, er vedholdende og samtidig god til at sætte grænser? Så er det måske dig vi søger.
Vores Kriminalpræventive enhed, KILE (Kriminalpræventiv Indsats Løsladelser & Exit) søger en medarbejder på fuld tid (32-37 timer).
HVEM ER VI
KILE er lovgivningsmæssigt forankret i Ungecenter Køge og er sammen med UUV Køge og familieafdelingen (+14 år) en del af Ungecentrum, der dækker den kommunale ungeindsats i Køge. Vi er en arbejdsplads med kompetence kolleger, som løfter myndighedsopgaven for ledige unge. KILE er placeret i Ungecentret, men varetager også opgaver for Jobcentret. Vi er i tæt samarbejde med øvrige kommunale instanser som SSP, Familieafdeling, Socialafdeling og Misbrugscentret, men arbejder derudover tæt med eksterne samarbejdspartnere som politiet og kriminalforsorgen. Vores kerneopgave er forebyggelse og reduktion af kriminalitet, motivation og afklaring til arbejdsmarkedet og/eller uddannelse samt øgning af livskvalitet for vores borgere. Vi er organiseret på følgende måde. Vi er 8 myndighedssagsbehandlere hvoraf 2 løser opgaver i KILE regi.
ARBEJDSOPGAVER
Ingen dage er ens i KILE og opgaverne kan være alt fra at hjælpe en borger på Borgerservice til at deltage i større tværsektorielle møder og du skal kunne trives i begge. Den kriminalpræventive medarbejder er både beskæftigelsessagsbehandler, mentor og har et koordinerende ansvar f.eks. ved løsladelser. Vi har stor fokus på den relationelle del af indsatsen og har tid og opbakning til dette. Vi arbejder ikke altid 8-16, da opgaven kan kræve tilstedeværelse udenfor normal åbningstid, hvilket du skal være afklaret med. Til gengæld er der stor fleksibilitet, mulighed for hjemmearbejdsdage og høj grad af selvstændighed i planlægning af opgaveløsningen. Målgruppen for KILE indsatsen spænder bredt fra unge med bekymring for kriminalitet til aktive rocker/bandemedlemmer. Alle kan få en indsats, såfremt de deltager aktivt i de planlagte tiltag. Dette gælder også vores indsatte borgere, som følges under hele afsoningen.
Overordnet er opgaverne
- Myndighedssagsbehandler for borgere på offentlig forsørgelse. Den primære målgruppe er 18-29’årige, uddannelses- eller aktivitetsparate
- Mentor for kriminalitetstruede borgere i alderen 18-40 år
- Deltagelse i §115 møder (SSP, KSP & PSP)
- Repræsentant i Infohus-kommune og ressourceperson ift. æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
- Løsladelses-/exitkoordinator
- Bekymringssamtaler for kriminalitetstruede unge (18-24’ årige)
- Forløb ’Aktiv Afsoning’
HVEM ER DU?
- Du har en socialfaglig baggrund eller anden tilsvarende uddannelse
- Erfaring fra beskæftigelsesområdet er ikke et krav, men en fordel
- Du skal dog have erfaring med målgruppen og gerne erfaring fra andre kriminalitetsforebyggende tiltag
- Du er vedholdende og kreativ i dit arbejde og ser muligheder fremfor begrænsninger
- Du er stærk fagligt, har gode formidlingsevner og er god til at stille krav
- Du er i stand til at arbejde med modstand og motivation.
- Du er bevidst og tydelig ift. grænsesætning og professionel distance
- Du skræmmes ikke af borgere med komplekse problemstillinger herunder misbrug og psykiatriske diagnoser og andre sociale udfordringer og udadreagerende adfærd
- Du skal kunne indgå i større arbejdsfællesskaber, men også arbejde selvstændig
- Du har kørekort, da nogle arbejdsdage foregår bag rattet
- Det er en forudsætning at du kan sikkerhedsgodkendes af Kriminalforsorg og Politi ifbm. besøg i fængsler, arresthuse, og lignende.
VI TILBYDER
- Et udfordrende job med mulighed for at gøre en forskel
- En arbejdsplads, hvor nye initiativer og måder at arbejde på er velkomne
- En arbejdsplads, hvor vi har travlt og samtidig passer på hinanden
- En arbejdsplads med dygtige kolleger og tid til faglig sparring og supervision
- En arbejdsplads med garanti for at ikke to dage er ens
- En arbejdsplads med nærværende ledelse og mulighed for kompetenceudvikling
- Mulighed for flextid og hjemmearbejde. Arbejdstiden ligger som udgangspunkt fordelt:
mandag – onsdag: kl. 8.00 – 15.15, torsdag kl. 8.00-18.15 og fredag 8.00 – 13.30.
HVAD SKAL VI
Vi skal sammen fortsætte de gode resultater med at bringe kriminalitetstruede i arbejde eller uddannelse og understøtte afklaring af arbejdsevne.
Vi skal være med til at forebygge tilbagefald for de løsladte og udvide vores bekymringssamtalekoncept. Derudover byder 2024 på udarbejdelse af en forebyggende 18+ indsats som du skal være med til at definere, udarbejde og sætte i verden.
LØN OG ANSÆTTELSE
Løn- og ansættelsesvilkår aftales med den forhandlingsberettigede organisation og efter principperne i Ny Løn med udgangspunkt i dine kvalifikationer. Stillingen er op til 37 timer inkl. frokostpause og til besættelse pr. 01.02.2024.
ARBEJDSSTED
Ungecentrum, Ølbycenter 53, 4600 Køge
Vil du vide mere om stillingen:
Du er velkommen til at kontakte kriminalpræventiv medarbejder, Maiken Glæsner, tlf.nr. 29 36 44 94, afdelingsleder Christian Mejdahl Petersen tlf. 51 15 28 64 eller faglig leder Camilla Eiby Lambrecht tlf. 24 48 05 94.
Din ansøgning skal være os i hænde senest den 01.12.2023 kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt den 07.12.2023 i tidsrummet kl. 12:00 – 18:00
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936577