Teamleder til Kultur- og idrætsteamet i Køge Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du den nye leder for Køge Kommunes dygtige Kultur- og Idrætsteam?

Er du en dygtig leder, der brænder for at skabe en samlet retning i et team af medarbejdere med mange forskelligartede opgaver og ansvarsområder? Kan du samarbejde med både ildsjæle og det politiske niveau? Og mener du, at kulturlivet, idrætten og de frivillige foreninger er nogle af de stærkeste drivere for, at en kommune lever og udvikler sig? Så håber vi, at du vil byde ind på stillingen som teamleder for Køge Kommunes Kultur- og Idrætsteam.

Køge Kommune er kendt for sit stærke kultur-, idræts- og foreningsliv. Her trives fællesskaberne på tværs af kommunen, og vi har oplevet en stor udvikling de senere år, hvor mange nye borgere er kommet til. Det har øget efterspørgslen på vores kultur- og fritidstilbud, og det kræver, at vi hele tiden tænker nyt og udvikler vores tilbud. Kultur- og Idrætsteamet har en særlig rolle i forhold til samarbejdet med og understøttelsen af kommunens kulturinstitutioner og foreninger, der i høj grad er dem, der møder borgerne.

Du vil blive teamleder for et stærkt, fagligt og ambitiøst team. Vi er organiseret med stærke fagprofiler, og medarbejderne har stor faglig frihed i opgaveløsning og arbejdstilrettelæggelse. Vi stræber efter at skabe sammenhæng i vores tilbud og rådgivning, så borgerne og vores samarbejdspartnere oplever os som professionelle og relevante.

Vi søger en teamleder, der:

  • er en dygtig leder med et par års erfaring og bevidst og velreflekteret blik på sin egen ledelsesstil
  • er en dygtig netværker og konstruktiv samarbejdspartner, der kan skabe de bedste løsninger i situationer, hvor der ofte er mange interessenter og meninger i spil
  • har relevante kultur- og idrætsfaglige erhvervserfaringer
  • brænder for, at kommunens borgere møder et levende, varieret og aktivt kultur- og idrætsliv
  • drives af at understøtte foreninger og kulturliv, så det bliver let og sjovt at være frivillig
  • har både et strategisk og praktisk blik på kultur- og idrætsområdet og kan vise vejen fra politisk vision til virkelighed

Dit primære arbejdsfokus vil være at:

  • udøve moderne og tillidsfuld ledelse
  • skabe fremdrift og effektivitet i teamets opgaveportefølje
  • servicere det politiske niveau
  • medvirke til at skabe sammenhængskraft og en fælles retning for kultur- og idrætsområdet i samarbejde med de kommunale kulturledere
  • have ansvar for økonomien og løbende driftsopgaver

Om Kultur- og Idrætsteamet:

Kultur- og Idrætsteamet er en del af Kultur- og Økonomiforvaltningens Stab og Kultur-afdeling. Teamet består af elleve medarbejdere, som sammen har ansvaret for at støtte kommunens frivillige foreninger, samarbejde med kulturinstitutioner, koordinere Bevæg dig for livet-initiativer, organisere events og bidrage til byudviklingsprojekter. Der er to politiske udvalg tilknyttet området; Kultur- og Idrætsudvalget og Marinaudvalget.

Om Stab- og Kulturafdelingen:

Som teamleder i Kultur- og Idrætsteamet vil du indgå i afdelingens ledergruppe, som består af fire personer: afdelingschefen, kommunikations- og analysechefen, chefjuristen og dig selv. Afdelingsledelsen er optaget af moderne ledelse, hvor medarbejdernes faglighed er i centrum i et tillidsfuldt samarbejde, og hvor der er fokus på work-life balance.

Udover Kultur- og Idrætsteamet består Stab og Kulturafdelingen af stabsfunktioner, herunder Borgmestersekretariat, Analyseteam, Kommunikationsteam, Jurateam og Erhvervschef, som på forskellig vis understøtter resten af organisationen i opgaveløsningen.

Ansættelsesprocessen:

Der er ansøgningsfrist den 12. juni kl. 12.00. Din ansøgning sendes via vores HR-system. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 21 og 22. Stillingen er med tiltrædelse den 7. august 2023.

Vi ser frem til at byde dig velkommen i teamet!

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge stillingen.

Spørgsmål

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst:

Michael Lund
Michael.lund@koege.dk
2933 7095

Ansøgningsfrist:

Den 12. juni 2023 kl. 12.00.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Køge Kommune, Torvet 1, 4600 Køge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.koege.dk/om-koege-kommune/job-hos-os/ledige-stillinger?hr=show-job/148134&linkref=107319&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833722

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet