BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnehuset Valhalla i Køge Kommune søger to pædagoger til vores vuggestue på 33 timer med ansættelse 01.10.2023 eller snarest muligt derefter. Vi søger to pædagoger som vægter relationer, nærvær, omsorg og de små fællesskaber højt!
Valhalla er et integreret dagtilbud. Vi er et børnehus med 48 børn i alderen 0-3 år og 75 børn i alderen 3-6år. Vi ligger i Søndre/Hastrup området i Køge kommune.
Vi søger to pædagoger på 33 timer til vores vuggestue. Du skal være en del af et større team som samarbejder omkring børnenes udvikling, trivsel og dannelse. Vi arbejder med relations grupper og har et primært ansvar for en bestemt gruppe børn og vi forventer derfor, at du har overblik og at du kan lide at stå på egne ben. Du har selvfølgelig nogle kolleger du arbejder tæt med og som du har mulighed for at sparre med.
I Valhalla møder vi børn og forældre med respekt og ligeværdighed. Vi har en bred faglig viden og stiller konkrete og høje forventninger til os selv og hinanden. Vi arbejder ud fra et anerkendende børnesyn og ud fra at alle børn og familier er ligeværdige. Vi er optaget af relationer, børneperspektiv, børnefællesskaber, udeliv og børns leg med henblik på at skabe en omsorgsfuld og udviklende hverdag for vores børn. Derfor har vi fokus på viden, refleksion, evaluering og samarbejde. Vi forventer derfor også, at du er opsøgende, initiativrig og interesseret i hele tiden at blive dygtigere.
Vi søger to medarbejdere;
Der har lyst til at arbejde med relations grupper – dvs. være ”alene” med en mindre, fast gruppe børn og som kan igangsætte aktiviteter og understøtte børnenes leg og initiativer i gruppen.
- Der er nærværende, omsorgsfuld og god til at skabe relationer og vægter det højt i arbejdet med børn.
- Der kan lege og skabe udviklende læringsmiljøer og formår at blive i barnets leg.
- Der har interesse for udelivet og som tør at hoppe i vandpytter og rulle sig i mudder og kan igangsætte lege og pædagogiske aktiviteter på vores legeplads.
- Der arbejder målrettet, er fleksibel, har overblik og tager initiativ og deltager aktivt på personalemøder og p-dage.
- Der formår at være selvreflekterende og er omstillingsparat og kan indgå i en til tider hektisk hverdag.
- Der er udadvendt og humoristisk og har fokus på et godt kollegialt fællesskab.
- Der kan se sig selv i et samarbejde med et større team fremfor kun sine kolleger i egen gruppe.
Vi er en personalegruppe:
- Som arbejder med læringsmiljøer henover hele dagen og har fokus på at se os selv som en vigtig del af læringsmiljøet både ude som inde.
- Der understøtter barnets leg, initiativer og deltagelsesmuligheder.
- Der har fokus på nærvær og omsorg både i de daglige rutiner, i de planlagte pædagogiske aktiviteter og ift. børnenes egne lege.
- Der arbejder målrettet og tager ansvar og med stor fokus på pædagogisk udvikling.
- Der bruger fokuserede fortællinger og systematisk refleksion som en del af den pædagogiske indsats og den pædagogiske evalueringskultur.
- Der vægter arbejdsmiljø og trivsel meget højt og der har humor og arbejdsglæde.
Gå gerne ind på vores hjemmeside og læser nærmere Vores hus | Børnehuset Valhalla (aula.dk).
Vi håber på at høre fra dig!
Valhalla har åbent fra 06.15-16.45 hver dag, og du skal kunne indgå i hele åbningstiden. Vi afholder et p-møde om måneden i tidsrummet 16.30-20.30 samt 1-2 pædagogiske lørdage om året.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen i Valhalla er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Cecilie Christoffersen på tlf. 24853653. Rundvisning er også muligt og er noget vi vil opfordre til.
Der vil være løbende ansættelsessamtaler og stillingen bliver besat når vi har fundet den rette kandidat.
Løn og ansættelsesvilkår følger BUPL’s overenskomst, og der er en prøvetid på 3 måneder.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Køge Kommune, Torvet 1, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.koege.dk/om-koege-kommune/job-hos-os/ledige-stillinger?hr=show-job/159011&linkref=128194&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890651