BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kom og vær med til at sætte dit præg på Sjællands Universitetshospital i Køge.
Om afdelingen
Teknisk afsnit på Sjællands Universitetshospital Køge varetager drift- og vedligehold af bygninger, energiforsyninger og tekniske installationer. Som en del af Teknisk afsnit vil du få mulighed for at være med i den fortsatte udvikling af Sjællands Universitetshospital, som i de kommende år vokser fra 65.000 m2 til knap 200.000 m2 hospital.
Mange arbejdsopgaver vil ændre karakter i takt med at de nye bygninger ibrugtages, og ny teknologi erstatter hidtidige arbejdsopgaver. Det kan også tydeligt ses i udviklingen af vores Tekniske afsnit, som i dag er på omkring 40 medarbejdere. Det forventes at vi bliver betydeligt flere i de kommende år, med deraf mange flere administrative opgaver der skal løses.
Vi forsøger at arbejde innovativt og tværfagligt, frem for at arbejde sig op i hierarkiet med spørgsmål. Beslutningskompetencen er som mål delegeret ud mellem ledere og (nøgle) medarbejdere på alle niveauer i driftsorganisationen, og vi tilstræber at vores arbejde hviler på følgende principper:
- Vi lægger stor vægt på at omgås hinanden med åbenhed, humor og hjælpsomhed.
- Uformel omgangstone alle imellem.
- Fleksibilitet og dynamik er naturligt for dig.
- ”Opgør” med nul-fejls-kulturen.
Om jobbet
Du skal have gode sociale og kommunikative kompetencer, være udadvendt, imødekommende, hjælpsom og serviceminded, da du i din hverdag vil være indgangsvinklen til Teknisk afsnit for mange af hospitalets ansatte, leverandører og eksterne håndværkere. Det vil være en stor fordel hvis du har kendskab fra en drifts- eller serviceorganisation, hvor du medbringer kendskab til problematikker og termologi inden for bygningsdrift.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Oracle, bogføring af fakturaer.
- Telefonpasning, ansigt udadtil.
- Dalux ajourføre indkomne Helpdesk sager (indmeldingssystem for tekniske ydelser)
- Håndværkerkort og nøgler, udlevering af disse, samt ajourføring af nøglesystemer.
- KMD Opus Vagtplan og Timemap registreringer.
- Samt mange andre opgaver.
Teknisk afsnit er en spændende arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på uddelegering af ansvar, og hvor din indsats og dine kompetence er et vigtigt bidrag for hospitalets drift. Du vil have daglig kontakt med mange forskellige mennesker og må forvente en travl hverdag i et afsnit i konstant udvikling.
Din profil
Vi søger en ny kollega som har en solid baggrund inden for kontordrift. Det er vigtigt for os at du kan disponere din egen tid, finder tilfredsstillelse i selv at strukturere dine opgaver, samt holde overblikket i en travl hverdag. Derfor er det vigtigt at du finder det motiverende at dagen aldrig går som du har planlagt fra morgenstunden.
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst
Arbejdstid
Fuld tid 37 timer pr. uge
Faglig udvikling
Her i afsnittet arbejder vi med faglige kompetencer ud fra hospitalets behov og dine faglige interesseområder.
Du vil være forpligtet til at ajourføre og videreudvikle dine personlige og faglige kompetencer samt deltage aktivt i relevante udviklingstiltag.
Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Margit Nielsen.
Ansøgningsfrist 14. januar 2024, med tiltrædelse 1. marts eller snarest herefter.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5965414