Administrativ funktionsleder til driftsafdelingen, teknisk afsnit, Sjællands Universitetshospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Teknisk afsnit søger en administrativ funktionsleder til Sjællands Universitetshospital.

Om afdelingen

Teknisk afsnit på Sjællands Universitetshospital varetager drift- og vedligehold af bygninger, energiforsyninger og tekniske installationer. Ved at blive en del af Teknisk afsnit vil du få mulighed for at være med i den fortsatte udvikling af Sjællands Universitetshospital som i de kommende år vokser fra 65.000 m2 til 195.000 m2.


Vi lægger stor vægt på at omgås hinanden på en udadvendt, hjælpsom og humoristisk facon. De seneste år har vi arbejdet med kulturmål som tillid, ejerskab, samarbejde og åbenhed og vi forventer at du deltager aktivt i det fortsatte arbejde med udviklingen af afdelingen.

Om jobbet

Som funktionsleder er du synlig, målrettet og omstillingsparat, med et klart blik på de tværgående opgaver der skal løses som et team af hele teknisk afsnit. Du arbejder struktureret, følger op og rapporterer om fremdrift på målene og kommunikerer klart om afdelingens drift.

Du har gode samarbejdsevner og stor respekt for menneskers forskellighed og lægger vægt på at give og få konstruktiv feedback i forhold til både medarbejdere og lederkolleger. Det er afgørende at du ser dig selv som holdspiller, ikke mindst i forhold til det ledelsesteam som du bliver en del af. Du vil sammen med dine funktionslederkollegaer referere til Vicedriftschefen for på området.
Dine opgaver vil blandt andet bestå af personaleledelse, økonomistyring og i samarbejde med medarbejdere og ledelseskolleger udvikle de tekniske afsnit så vi kan honorere hospitalets fremtidige servicekrav. Det vil i høj grad sætte dine faglige kompetencer i spil.

Det administrative team servicerer både driftsteamene samt afdelingsledelsen. Serviceydelserne består dels af de administrative opgaver, der sikrer den daglige drift af afsnittet, dels de ad hoc opgaver som kommer til teknisk afsnit på vores hospital

Dine primære opgaver:

  • Optimere og udvikle arbejdsprocesser til gavn for medarbejdere og hospital
  • Skabe effektive og attraktive rammer for at dele viden og sikre kvalitet i opgaveløsningen
  • Økonomiopfølgning på de tekniske områder.
  • Løfte tværgående udviklings- og driftsopgaver på det administrative område

Teknisk afsnit er en spændende arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på uddelegering af ansvar, og hvor din indsats og dine kompetence er et vigtigt bidrag for hospitalets drift. Du vil have daglig kontakt med mange forskellige mennesker både kolleger og patienter og må forvente en travl hverdag på vores hospital som er i rivende udvikling.

Din profil

Du har dokumenteret erfaring med personaleledelse, herunder distanceledelse.
Stort kendskab til økonomi- opfølgning og -styring i FM organisation.
Vi lægger stor vægt på en god kemi i de personlige relationer, og forestiller os, at du kan se dig selv følgende udsagn.

  • Du kan motivere medarbejdere og kolleger.
  • Du sætter en ære i nærværende og inkluderende personaleledelse.
  • Du har et stort servicegen og kan og vil gøre en forskel.
  • Er holdspiller.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/35460&linkref=17139&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846773

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet