BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af Fremtidens Køge, og en helt ny afdeling for dagtilbud og skoler i Køge Kommune, så er det måske dig, som vi søger.
Afdelingen for dagtilbud og skoler i Køge Kommune søger en administrativ medarbejder til ca. 30 timer, der skal varetage en række administrative opgaver i afdelingen i tæt samarbejde med ledelse og konsulenter. Opgaverne er mangeartede, hvorfor vi forventer, at du trives med opgaver, der spænder bredt, og du har stor fokus på overholdelse af deadlines. Vi forventer desuden, at du har erfaring fra en lignende stilling. Du kan glæde dig til at blive en del af et helt nyt team, hvor holdånd, synergi og sammenhængskraft er og vil være i højsædet. Afdelingen er præget af stor faglighed, hvilket vi forventer, du kan levere ind i.
Du skal i mange sammenhænge kunne agere tværfagligt, særlig i et tæt samarbejde med Familieafdelingen, men også med kommunens øvrige forvaltninger og eksterne interessenter.
Hvem er vi?
Afdelingen for dagtilbud og skoler er en del af Køge Kommune og har samlet set ca. 2000 ansatte. Vi, i den centrale afdeling under Børne- og Uddannelsesforvaltningen, understøtter borgere og dagtilbud og skoler decentralt såvel som det politiske niveau og Køge Kommunes øvrige forvaltningsenheder. Der er 18 ansatte i den centrale afdeling for dagtilbud og skoler fordelt på pædagogiske konsulenter, administrative medarbejdere og ledelse. Afdelingen er pr. 1. april 2023 sammenlagt af de tidligere afdelinger for dagtilbud og skoler.
Da det er vigtigt for os at skabe et så transparent ansættelsesforløb som mulig, så linkes der op til Køge Kommunes personalepolitiske grundlag og afdelingschefens ledelsesgrundlag bilægges.
Hvem er du?
- Du har meget gerne, men ikke nødvendigvis, forvaltningserfaring fra dagtilbuds- og skoleområdet
- Du er en god kollega med godt humør, er empatisk og kan i perioder arbejde med mange opgaver med korte tidsfrister
- Du er trænet i brugen af digitale løsninger, så som journaliseringssystemer, Microsoft Office, SoMe, fakturering, rekrutteringsplatforme, Rollebaseret Indgang m.v.
- Du er skriftlig stærk og kan håndtere svære samtaler med borgere på en imødekommende og kompetent facon
- Du kan varetage en bred opgaveportefølje, så som administration af visitationssager, uddannelsesadministration, SoMe-aktiviteter, hjemmeside, klagesager, dispensationssager, politisk betjening, aktindsigter, lovgivning, telefonpasning m.v.
- Du er udviklingsorienteret og trives med at systematisere og udvikle arbejdsgange
- Du er initiativrig og selvstændig og er skarp på overholdelse af deadlines
- Du er en loyal holdspiller, der medvirker til at skabe god synergi og sammenhængskraft
Hvad tilbyder vi?
- Et skræddersyet onboardingforløb
- En fleksibel hverdag med mulighed for hjemmearbejde, særligt på fredage
- En synlig og tydelig ledelse, der har fokus på et godt arbejdsmiljø
- Vi giver store frihedsgrader mod udlevelsen af vores opgaver og mål
- En særdeles attraktiv kantineordning
- Løbende mulighed for faglig ajourføring og kompetenceudvikling
- Nyere, lyse lokaler, der fordrer det gode arbejdsmiljø
- Tog stort set til døren
Ansøgning og kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for dagtilbud, Lise Nørnberg, på telefonnummer 2380 4508 eller teamleder for skoler, Thomas Westergaard, på telefonnummer 2443 7772.
Ansøgningsfrist er den 22. juni 2023 kl. 12.00.
Vi forventer at holde første samtalerunde tirsdag den 27. juni 2023 og anden samtalerunde torsdag den 29. juni 2023 med tiltrædelse den 15. august 2023.
Lønindplacering efter gældende overenskomst og ud fra kvalifikationer.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Køge Kommune, Torvet 1, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.koege.dk/om-koege-kommune/job-hos-os/ledige-stillinger?hr=show-job/151829&linkref=114424&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850654