Afdelingslæge til ortopædkirurgisk anæstesi søges til spændende stilling på Sjællands Universitetshospital i Køge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde sammen med dedikerede og dygtige kolleger på Region Sjællands Universitetshospital i Køge?

Sjællands Universitetshospital, Køge, samler i 2027 de fleste højtspecialiserede funktioner i Region Sjælland og fungerer samtidig som akutsygehus med regional traumemodtagelse.

Vi søger en dedikeret og dygtig kollega, der kan starte 1. oktober 2024 eller efter aftale.

Vi søger en afdelingslæge med særlig interesse og erfaring i ortopædkirurgisk anæstesi, men som også er villig til at tage medansvar for både vores intensive og andre anæstesiologiske patienter.

Ved ansættelse vil der, ud over det generelle kliniske arbejde, være mulighed for at byde ind på specielle opgaver inden for afdelingens mange arbejdsområder:

  • UL-vejledt blokanlæggelse til de operative patientforløb
  • Forskning
  • Uddannelse af medicinske studenter, læger i intro- og hoveduddannelse

Du er team orienteret, udviklings- og forskningsinteresseret. Du forventes at deltage aktivt i afdelingens forskningsprojekter og undervisningsforpligtelser. Der er mulighed for i samarbejde med afdelingens forskningsenhed at forestå egne projekter. Brænder du for undervisning og uddannelse, vil du finde dig naturligt til rette her hos os.

Afdelingen prioriterer videreuddannelse højt, så der vil være mulighed for personlig og faglig udvikling.

Vi tilbyder

  • Samarbejde med dynamiske kolleger
  • Spændende opgaver og stimulerende miljø
  • Høj faglighed
  • Afdeling med høj og international forskningsaktivitet
  • Prioriteret uddannelse
  • Spændende vagter på ITA/operationsgang
  • Spændende hverdag

Du tilbyder

  • Bred klinisk erfaring inden for både intensiv terapi og anæstesi
  • Erfaring med ortopædkirurgisk anæstesi på højtspecialiseret niveau
  • Gennemslagskraft til at få implementeret ændringer og beslutninger
  • Gerne forskningserfaring
  • Erfaring med uddannelse, gerne inden for simulationsbaseret undervisning
  • At medvirke til en motiverende arbejdskultur på afdelingen
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Fagligt inspirerende og initiativrig

Om afdelingen

De anæstesiologiske afdelinger i Køge og Roskilde er i 2019 lagt sammen under én afdelingsledelse

Om afdelingen

Afdelingen yder ca. 13.000 anæstesier årligt inden for Ortopædkirurgi, Abdominalkirurgi, Tand-mund-kæbekirurgi og Øre-næse-hals kirurgi og har et Opvågningsafsnit med 18 pladser. Intensivafdelingen (niveau II) har ti sengepladser med ca. 650 indlæggelser per år. Der er desuden tilknyttet Tværfagligt Smertecenter til afdelingen, som behandler både akutte og kroniske smerter.

Afdelingen har en Klinisk Forskningsenhed, der ledes af en Professor i Anæstesiologi med særligt fokus på perioperativ smertebehandling. Afdelingen har derudover en stor forskningsaktivitet inden for Intensivterapi.

Om hospitalet:

Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på.

Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Når bygningerne i Køge står færdige i 2027, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: www.regionsjaelland.dk/suh

Sundhedsstyrelsen har decentraliseret bedømmelserne vedrørende overlægestillinger, og Sjællands Universitetshospital anvender en vurdering af de syv lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel) i den faglige bedømmelse. Ansøger bedes i ansøgningen - med bedst mulig dokumentation - forholde sig konkret til de syv lægeroller jævnfør Sundhedsstyrelsens rapport: De syv lægeroller, fra maj 2013

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Speciallægerne indgår i afdelingens bagvagtslag. Vagterne er med tilstedeværelse og bemandes med én forvagt og 2 bagvagter. Der er delt vagt med almindeligt dagarbejde til kl. 15.24. Aften/nattevagter fra kl. 15.00-08.30.

Ansøgning

Ansøgningen bør tage udgangspunkt i de syv lægeroller. Ansøgning sendes via linket i annoncen.

Ansøgningsfrist

23. september 2024

Samtale efter aftale.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til cheflæge Billy Kristensen (bikri@regionsjaelland.dk), telefon: 47326301 eller 26795476

Læs mere om Anæstesiologisk afdeling på Sjællands Universitetshospital, Køge: Anæstesiologisk afdeling

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6112034

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet