BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Trives du med ansvar og vil du være med på et succesfuldt hold, der sætter standarderne for online salg af fodboldudstyr på tværs af landegrænser, så er dette måske lige en stilling for dig?
For Unisport A/S søger Personale-match en afdelingsleder til deres printafdeling. Arbejdspladsen er beliggende i Køge på deres nye 12.000 m2 lager.
Allerede da Unisport blev etableret tilbage i år 1995 var personalisering af fodboldtrøjer en vigtig del af forretningen. I løbet af årene er personalisering af fodboldstøvler, træningstøj m.v. tilføjet sortimentet ligesom vi har oplevet stor succes med salg til fodboldklubber.
Vi søger nu en afdelingsleder der vil være med på den videre vækstrejse med fokus på gode kundeoplevelser og effektivitet.
I rollen som afdelingsleder vil du få en meget central rolle på tværs af organisationen, med ansvaret for at lede og udvikle printafdelingen in-house. Derudover er det din opgave at opdyrke og vedligeholde eksisterende samarbejdspartnere.
Dine primære opgaver er blandt andet
- Daglig ledelse af ca. 20 medarbejdere.
- Mandskabsplanlægning, så der til enhver tid er det optimale personale til rådighed, også i højsæsoner.
- Udvikle målstyring og sikre løbende opfølgning herpå.
- Være en aktiv del af lagerledelsen for herigennem at bidrage til succes for den samlede lagerfunktion.
- Sikring og optimering af leverandøraftaler.
- Ledelsesrapportering.
Vi forestiller os at du
- Har relevant ledelseserfaring fra lignende rolle, gerne fra f.eks. en produktionsvirksomhed, og helt optimalt fra lignende stilling.
- Har pondus, er åben og imødekommende på tværs af organisationen.
- Kommerciel forståelse, da tryk er et unikt og vigtigt USP for Unisport.
- Have forståelse for sammenhænge og sekvensering.
- Formår at lede, motivere, fastholde samt involvere dine medarbejdere i forandringsprocesser, da det er en holdpræsentation, og derfor vigtigt at alle når i mål sammen.
- Har interesse for fodbold og en idé om transfermarkedet, er ikke et krav men en fordel.
- Behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
Kunden tilbyder
Du bliver en del af en international virksomhed med et stærkt brand, som er i løbende udvikling. Et dynamisk og engageret team, hvor viljen til forbedring er kombineret med en stolt kultur i et kreativt og professionelt miljø.
En spændende og selvstændig stilling, hvor du bliver en del af lager ledelsesteamet og refererer til Lagerchefen.
Lønpakken forhandles alt efter baggrund og kompetencer.
Der er desuden attraktive personalegoder.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen og fleksibel i tidsrummet kl. 06:00-17:00. Der vil forekomme arbejde udenfor dette tidsrum, da medarbejderne arbejder i 2-holdsdrift.
Vi holder samtaler løbende, da stillingen ønskes besat snarest muligt.
Ansøg stillingen i dag
Rekrutteringsprocessen håndteres af Personale-match. Lyder ovenstående som noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Susan Larsen på susan@personale-match.dk eller 42511828. Vi holder samtaler løbende og besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.
Unisport er en af Europas førende forhandlere af fodboldstøvler, fodboldtrøjer og andet udstyr, og er samtidigt en global medieplatform for fodboldrelateret indhold. Med base i København har Unisport siden 1995 serviceret fodboldspillere og fans med de bedste fodboldprodukter og med kyndig vejledning herom. Unisport har datterselskaber i 3 lande og driver 9 webshops i Skandinavien og Nordeuropa. Unisport har eget tekstiltryk hvor både online kunder og en bred vifte af samarbejdsklubber i 4 lande serviceres.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
PERSONALE-MATCH ApS, Rugvænget, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://personale-match.dk/ledige_jobs/afdelingsleder-til-unisports-printafdeling/
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875396