Aftenvagt i syge- og hjemmepleje i Køge med fokus på borgernes livskvalitet

dato

Vi søger en ny kollega, som har lyst til at være en del af aftenvagten i vores syge- og hjemmepleje hos Lokalteam Hastrup.

Der er vagt hver 2. weekend i lige uger. Vi holder til på Gymnasievej 8 i Køge, hvor vi kører ud fra.

Så har du gode samarbejdsevner, humor og høj faglighed – så ansøg stillingen i dag. Du kan let søge stillingen ved at svare på 7 spørgsmål – resten tager vi til samtalen.

Om jobbet

I Lokalteam Hastrup arbejder vi med helhedspleje, forebyggelse og rehabilitering i borgernes eget hjem. Vi arbejder målrettet på, at den enkelte borger kan leve det gode liv fyldt med livsglæde og tryghed. Det gør vi bl.a. ved tage udgangspunkt i den enkelte borger og inddrage den enkelte borgers familie i et konstruktivt samarbejde.

Vi arbejder i tværfaglige miniteams, der kommer rundt om hele behovet hos en fast grupper af borgere. Du vil bl.a. løse opgaver som:

  • Personlig pleje og praktisk hjælp – med fokus på at bevare borgerens selvstændighed og funktion i hverdagen.
  • Løbende vurdering af borgerens behov for hjælp og tilpasning af plejen – sammen med borgeren.
  • Overdragede sygeplejeopgaver som medicinadministration, kompression, pleje af katetre og stomi, m.m. – opgaver afstemmes i henhold til din kompetencevurdering.
  • Planlægning af egne kørelister og arbejdsopgaver i samarbejde med kolleger i miniteam.

Du skal have mod på at blive lært op i nye opgaver, så vi løbende kan sikre dig nye kompetencer og faglig udvikling.

Når du starter hos os, får du et introforløb, der er tilpasset dine kompetencer. Du vil også få en makker tilknyttet i det første stykke tid.

Hvem er vi

I Lokalteam Hastrup er vi ca. 54 fastansatte medarbejdere, og består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og terapeuter samt faste afløsere, elever og studerende. Vi bor centralt i Køge og ligger tæt på offentlige transportmuligheder.

De enkelte miniteams tilrettelægger selv opgaver og kørelister, så den enkelte borger oplever at der kommer færre medarbejdere i hjemmet. Vi har også flere velfærdsteknologiske løsninger i hverdagen – herunder digitaltræning og skærmbesøg.

Hos os lægger vi vægt på samarbejde, faglighed og godt fællesskab. Vi hjælper hinanden – også når noget er svært – for det giver ro og overskud, som kan mærkes i plejen. Vi er et cykeldistrikt, så du får masser af frisk luft i løbet af arbejdsdagen. Samtidig har vi fokus på den gode balance mellem arbejde og privatliv.

Hvem søger vi

Det er et krav, at du er uddannet social- og sundhedshjælper. Vi er et cykeldistrikt, og du skal derfor kunne cykle og have din egen cykel. Vi har elcykler, der kan lånes til vores lange ruter.

Derudover er det et stort plus, hvis du har minimum 2 års erfaring med at arbejde som social- og sundhedshjælper, men du kan også være en dygtig nyuddannet.

Du er den helt rette til jobbet, hvis du kan:

  • Tage en aktiv rolle i at sikre god pleje og omsorg til den enkelte borger – sammen med borgeren, pårørende og tværfaglige kolleger i teamet.
  • Kommunikere tydeligt og med respekt for borgere, pårørende, kolleger og andre.
  • Være opmærksom på ændringer i borgerens tilstand – og give observationer videre
  • Dokumentere det nødvendige. Vi bruger Nexus – men skal nok introducere dig til systemet, hvis det er nyt for dig.

Det er vigtigt, at vores nye kollega vil bidrage til et positivt arbejdsmiljø, hvor vi støtter hinanden, så alle kan have en god arbejdsdag. Derudover skal du være loyal over for de fælles beslutninger, som vi tager i teamet.

Ansøgning og kontakt

Stillingen er på 37 timer, hvoraf de 28 timer er i fast aftenvagt. Det er muligt at supplere op til fuldtid i dagvagt, men vi hører også gerne om dine ønsker til timeantal. Der er vagt hver 2. weekend i lige uger.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt, og senest onsdag den 11. februar 2026.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online: Klik på ”Søg stillingen” og svar på de 7 spørgsmål. Du skal ikke vedhæfte CV og ansøgning, men du vil skulle medbringe dit CV, hvis du inviteres til samtale.

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. april 2026.

Du vil møde ind på Gymnasievej 8, 4600 Køge, hvorfra du kører ud til borgerne.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Helle Wehrs på mail: helle.wehrs@koege.dk eller telefon 56 67 67 45.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/02eedfc8-228e-424a-b325-17dc5e22b927

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet