BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dygtig og ambitiøs projektleder til at koordinere og lede sundheds- og forskningsprojekter i Forskningsenheden i Staben på Sjællands Universitetshospital, Køge. Hvis du er god til at få folk til at samarbejde, finde løsninger og nå målene, og du brænder for at udvikle behandlingskvaliteten til gavn for borgerne, er du måske den projektleder vi er på udkig efter.
Om Forskningsenheden i Staben
Forskningsenheden i Staben er en selvstændig del af Staben og består af 25 dedikerede medarbejdere. Vi arbejder på at skabe bedre sundhedsløsninger gennem forskning, innovation, bæredygtighed og uddannelsesindsatser. Vi er erfarne i at etablere partnerskaber og søge internationale puljer med stor succesrate. Når midlerne er tildelt står vi for projektledelse, økonomistyring og kommunikation af projekterne samt udarbejdelse af kvalitative analyser blandt brugerne af projekternes løsninger. Projekterne har typisk en varighed på 3 år og er eksternt finansieret. Der igangsættes en række nye projekter i efteråret 2023, som blandt andet vil fokusere på digitaliserede behandlingsforløb, overgange i sundhedsvæsnet, svagthørende samt optimal medicinering i psykiatrien.
Du får et spændende, udfordrende og afvekslende job med frihed til selv at tilrettelægge din hverdag og stor indflydelse på dine arbejdsopgaver. Du vil blive en del af projektlederteamet, der ud over dig består af 4 søde og ikke mindst hamrende dygtige kolleger med forskellig faglig baggrund. Her er der rig mulighed for ideudveksling og sparring.
Du kan læse mere omkring nogle af vores projekter under: www.forskning.eu., hvor du også kan læse mere om hvem vi er.
Arbejdsopgaver
Som projektleder vil du være ansvarlig for at koordinere og lede internationale projekter i samarbejde med norske, svenske og tyske partnere. Du vil også bidrage til fundraising gennem internationale fondsprogrammer. Du vil arbejde i tværfaglige projektteams og få mulighed for at samarbejde med regionens ledende forskere samt private og offentlige samarbejdspartnere. Opgaverne inkluderer projektplanlægning, koordinering, afrapportering, økonomistyring og funding.
Vi tilbyder
Du kommer til at have projektledelsesansvar for projekter, der gør en forskel for borgere og sundhedspersonale. Derudover kan du se frem til:
- Muligheden for at etablere mange kontakter med andre institutioner, virksomheder og samarbejdspartnere.
- Et godt kollegialt miljø med internationale partnere
- En arbejdsplads med stor indflydelse på opgaverne
Dine kvalifikationer
Vi forventer ideelt set, at du har en kandidatgrad samt interesse indenfor sundhed, innovation, bæredygtighed, uddannelse eller grøn omstilling. Derudover forestiller vi os at du besidder de fleste af følgende kvalifikationer:
- Projektledelseserfaring, herunder planlægning, koordinering og afrapportering
- Erfaring med fundraising
- God økonomiforståelse
- Faciliterings- og proceskompetencer til brug for samarbejdet med sygehusene og private
- Evne til at arbejde selvstændigt og som en god teamplayer
- Dygtig til at kommunikere på dansk og engelsk i både skrift og tale samt læse og forstå både norsk og svensk
- Villighed til mindre rejseaktivitet
- Ph.d.-grad er en fordel, men ikke et krav
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en 3-årig projektansættelse med mulighed for forlængelse. Du vil blive aflønnet efter gældende overenskomst med mulighed for tillæg baseret på dine kvalifikationer og erfaring. Stillingen er på fuld tid med fleksibel planlægning afhængig af projekternes behov. Vi tilbyder et godt og uformelt arbejdsmiljø i Køge, herunder flekstidsordning og mulighed for hjemmearbejde.
Ansøgning og yderligere information
Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 32. Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til enhedschef Søren Tvilsted på tlf. 2151 9069.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV samt høre mere om din motivation for at bidrage til vores spændende projekter
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36154&linkref=19685&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862500