Anlægsingeniør til spændende byudviklingsområder i Køge Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du anlægsingeniør eller projektleder med erfaring inden for anlægsteknik og har du indsigt i at realisere byudvikling fra plan til anlægsprojekt? Har du ydermere lyst til at være en central aktør i udviklingen af helt nye byudviklingsområder i Køge Kommune?

Hos os kommer du til at arbejde med:

  • byudviklingsprojektet Herfølge Bjergby, som bliver det første store af dine projekter

  • planlægning og design af vej- og byudviklingsanlæg i tæt samarbejde med vores planlæggere og flere eksterne interessenter

  • teknisk tilsyn med anlægsprocesser på bl.a. vejområdet

  • projektledelse og borgerinddragelse

  • budget- og tidsstyring

Profil og personlige kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har en baggrund som anlægsingeniør, vejingeniør, konstruktør, eller har erfaring som anlægsentreprenør eller projektleder med indsigt i vejanlæg og infrastrukturanlæg. Derudover ser vi gerne, at du har følgende:

  • kendskab til anlægsprocesser, materialekendskab, vejafvanding m.m.

  • evne til tværgående samarbejde med plan, miljø og andre myndighedsområder

  • stærke kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt

  • evne til at organisere og planlægge eget arbejde

  • analytisk evne og er god til at gennemskue teknisk komplekse projekter

Lidt om os

Hvis du bliver valgt til jobbet, bliver du en del af vores i alt 10 helt nye kollegaer i Teknik- og Miljøforvaltningen på Rådhuset i Køge Kommune. Der er nemlig fart på udviklingen i kommunen. Vi har fx flere nye bydele på vej og har ambitioner om både at udvikle og passe godt på alt det, vi i forvejen allerede har: Vores veje, parker, byrum og ejendomme, vand og miljø - alt det, der betyder noget for de mere end 62.000 borgere, der bor, arbejder eller uddanner sig i Køge Kommune.

I afdelingen Vej, Park og Byrum er vi samlet set ca. 130 medarbejdere. Som anlægsingeniør vil du blive tilknyttet team Anlæg og Myndighed, som fungerer som bygherre på mange infrastruktur- og naturprojekter samt håndterer vejmyndighedsopgaver.

Er det dig, vi vælger, kan du se frem til:

  • gode muligheder for personlig og faglig kompetenceudvikling, og en hverdag, hvor du sammen med engagerede kolleger kan gøre en forskel på et område med stor, politisk bevågenhed. Du vil få mulighed for at skabe dig et bredt netværk internt i kommunen.

  • vi er en familievenlig arbejdsplads, hvor fleksibilitet er i højsædet. Og så går vi ikke af vejen for at holde en hyggelig personalefest i ny og næ.

  • en stilling på 37 timer om ugen med flekstid, efteruddannelse og flere unikke medarbejderfordele via kommunens personaleforening og feriefond. Løn forhandles efter gældende overenskomst, med mulighed for individuelle kvalifikationstillæg.

  • at arbejde på Køge Rådhus, som ligger i Køge Bys hyggelige centrum med kun et par minutters gang til stationen og gode personaleparkeringsforhold. Hvis du tager toget fra København H, går der kun 30 minutter, til du kan hente dagens første kop kaffe i vores hyggelige kaffespot. Der er også mulighed for hjemmearbejdsdage, og arbejder du i toget, kan det efter aftale tælle med som arbejdstid.

Din ansøgning
Ansøgningsfristen er d. 5. januar 2024 kl. 12.00. Du skal ansøge online ved at klikke på "søg stillingen" og vedhæfte din ansøgning, CV og eventuelle andre relevante dokumenter (herunder ansættelsesdokumentation fra evt. tidligere arbejdsgivere).

Vi forventer at 1. samtale afholdes i uge 2 og 2. samtale i uge 3. Forventet ansættelse er d. 1. marts 2024.

Køge Kommune værdsætter mangfoldighed og ønsker at fremme ligestilling, og opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5949516

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet