Autoriseret klinisk diætist til Enhed for Klinisk Ernæring, Sjællands Universitetshospital Roskilde og Køge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Enhed for Klinisk Ernæring på Sjællands Universitetshospital, søger klinisk diætist på 30 timer om ugen til etårigt vikariat, fordelt på matriklerne i Roskilde og Køge.

I Enhed for Klinisk Ernæring er vi ansat 12 kliniske diætister fordelt på 4 matrikler med en klinisk diætist som daglig leder. Vi er organisatorisk placeret under medicinsk afdelingsledelse på SUH Køge.

Vi søger en engageret kollega, der trives med at arbejde selvstændigt, men vægter mono- og tværfagligt samarbejde højt.

Du har god menneskelig indsigt, stærke kommunikationsevner og du er fleksibel, venlig og opsøgende i mødet med patienter (både børn og voksne), pårørende og kollegaer.

Stillingen indeholder følgende funktioner:

  • Ernæringsbehandling af ambulante og indlagte børn med type1-diabetes, mave-tarmsygdomme, trivselsbørn mv.
  • Tværfaglige gruppekonsultationer med børn og unge med type1-diabetes.
  • Ernæringsterapi til indlagte patienter.
  • Ernæringsbehandling af patienter med gestationel diabetes.
  • Supervision af klinisk diætiststuderende.

Erfaring med og interesse indenfor børn og ernæringsterapi er en fordel. Du må også gerne have sygehuserfaring. Du skal arbejde med ernæringsbehandling af børn ca. 15 timer ugentligt.

Vi søger efter en kollega med følgende kvalifikationer:

  • Du har god menneskelig forståelse, med fokus på patientinddragelse og vil gerne arbejde med børn og deres forældre.
  • Du har faglig begejstring og ambitioner om at tilbyde vores patienter ernæringsbehandling af højeste kvalitet.
  • Du bidrager til et godt mono- og tværfagligt samarbejde.
  • Du har erfaring med undervisning.
  • Du har gode IT-færdigheder.

Vi tilbyder:

  • Kollegaer med stort engagement og godt humør.
  • Et højt fagligt niveau og en spændende og faglig udfordrende hverdag.
  • Gruppeundervisning af børn med type1-diabetes.
  • Onboarding med grundig introduktion.
  • Faglig sparring med kollegaer på SUH Køge og Roskilde.
  • Har du kvalifikationerne og har stillingen vakt din interesse, ser vi frem til at du bliver vores nye kollega.

    Løn- og ansættelsesforhold: I henhold til gældende overenskomst.

    Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Leder af Enhed for Klinisk Ernæring Ines Raben på tlf. 47 32 24 56 eller via mail: ir@regionsjaelland.dk

    Ansættelsessamtaler forventes afholdt om formiddagen d. 13. december 2023.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948812

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet