Vi søger lige nu en barselsvikar til vores byggesagsteam i perioden fra den 1. august 2026 til den 31. maj 2027.
Køge Kommune er under stor forandring. Vi markerer os som en af de kommuner, hvor udviklingen går stærkest, både indenfor bolig og erhvervsudvikling og infrastruktur. Vi har stadig travlt og er derfor på udkig efter en barselsvikar, der kan varetage administrative opgaver inden for byggesagsområdet og bistå vores byggesagsbehandlere. Du vil blive en del af byggesagsteamet som består af 12 sagsbehandlere og administrative medarbejdere.
Dine primære opgaver- Postfordeling og besvarelse af mails fra vores bygpostkasse
- Sagsoprettelse og opfølgning
- Deltage i vagtordning ved personlige henvendelser i Borgerservice
- Deltage i telefonbetjening af borgere
- Fakturering af byggesagsgebyr
- Lettere sagsbehandling
- Diverse ad hoc-opgaver alsidig arbejdsplads
- Har indsigt i forvaltnings- og offentlighedsloven
- Kan kommunikere klart og tydeligt i skrift og tale til forskellige modtagere
- Har erfaring med personlig service og vejledning
- Er uddannet som kontorassistent, kommunom, teknisk assistent eller tilsvarende
- Gerne har erfaring fra lignende stilling og dermed vant til at arbejde med de relevante byggesagssystemer
- En meningsfuld rolle i byggesagsteamet
- Et stærkt fagligt miljø med fokus på udvikling og vidensdeling
- Fleksible arbejdsforhold, herunder mulighed for hjemmearbejde
- En arbejdsplads i hjertet af Køge – to minutter fra stationen
- En aktiv personaleforening og et godt socialt arbejdsmiljø
Køge Kommune er et regionalt kraftcenter med ca. 63.000 borgere og 4.300 medarbejdere. Vi er en moderne og dynamisk arbejdsplads, der vægter faglige fællesskaber, udvikling og ansvar højt. Plan, Byg & Miljø er en afdeling i Teknik- og Miljøforvaltningen. Vi er ca. 70 medarbejdere, der har en travl hverdag med mange spændende udviklings- og myndighedsopgaver. Vi servicerer både Klima- og Planudvalget og Økonomiudvalget, der er den politiske overbygning til vores fagområder. Vi samarbejder med de øvrige afdelinger og forvaltninger samt borgere og erhvervsliv.
Vi lægger stor vægt på godt kollegaskab, en fleksibel og omstillingsparat arbejdsform samt en åben, uformel og humoristisk omgangstone. Vi har en travl hverdag med mange opgaver, men vi prioriterer også de fælles sociale og faglige oplevelser. Vi kan tilbyde dig en stilling med gode muligheder for personlig og faglig kompetenceudvikling og en hverdag, hvor du sammen med engagerede kollegaer kan gøre en forskel på et område med stor, politisk bevågenhed.
Løn og ansættelsesvilkårAnsættelsen er tidsbegrænset til den 31. maj 2027.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og aflønnes efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.
Din ansøgningDer afholdes løbende samtaler, med endelig ansøgningsfrist torsdag d. 18. juni 2026.
Vi glæder os derfor til at høre fra dig, hurtigst muligt.
Du ansøger online ved at klikke på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning, CV og eventuelle referencebilag.
Tiltrædelse senest den 1. august 2026.
Køge Kommune værdsætter mangfoldighed og ønsker at fremme ligestilling, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater, uanset baggrund, til at søge stillingen.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/9fa4f7a2-5832-497e-a005-2d9d0251a124