Køge Handelsskole søger til vores Økonomicenter en administrativ økonomi – og receptionsmedarbejder, der kan se sig selv i en stilling hvor højt serviceniveau og talknuseri går hånd i hånd.
Vi har brug for en engageret og struktureret medarbejder på deltid – 32 timer om ugen.
Stillingen er ideel til dig, der trives med både kundekontakt samt fordybelsesopgaver.
Hvad går jobbet ud på?
Du vil få en central rolle i at være vores ansigt udadtil – både via telefonomstilling/-betjening og i vores reception.
Samtidig får du en opgaveportefølje der indebærer fakturering, bogføring, afstemning af bilag og andre forefaldende økonomiopgaver.
Din primære opgaveportefølje vil være:
- Telefonbetjening, betjening af vores khs-mail, betjening af kunder og andre receptionsopgaver
- Debitorfakturering
- Godkendelse af udlægsbilag (SDBF)
- Bankoverførsler
- Div. bogføringer, afstemninger og økonomiopgaver
- Caférapporter
Har du:
- Let til smil og besidder et højt serviceniveau
- Erfaring med både økonomi- og administrative opgaver
- God organisatorisk forståelse og sans for struktur
- Grundlæggende forståelse for sammenhængen i de forskellige processer i et økonomicenter
- Evne til at arbejde selvstændigt og tage ansvar
- Mod på at være nysgerrig og udviklingsorienteret i dine opgaver, for at komme godt i mål
- så er du måske den vi søger.
Hos os får du:
- En fleksibel stilling med mulighed for faglig udvikling
- Spændende opgaver i en støttefunktion, hvor du har bred kontakt til hele organisationen
- Et uformelt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og udvikling
- En aktiv personaleforening
- Mulighed for hjemmearbejde
- Løn efter gældende overenskomst med HK Stat
Det praktiske omkring stillingen:
- Stillingen er på 32 timer om ugen
- Vi ønsker stillingen besat senest pr. 1. august 2026
Ansøgningsfristen
- er torsdag, den 18. juni 2026
Du kan forvente, at der afvikles personlige samtaler torsdag, den 25. juni 2026
Vi ønsker, at Køge Handelsskoles sammensætning af medarbejdere afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning inklusive CV samt kopi af eksamensbeviser. Du søger jobbet elektronisk via knappen ’søg jobbet’ nederst på denne side.
Vi uddyber meget gerne
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe til Økonomichef Ulla Dalgaard på telefon 41612726
Vi glæder os til at høre fra dig!
Som ansat på KHS bliver du en del af noget større
Køge Handelsskole huser HHX, EUX Business, EUD Business og FVU/OBU, Oplæringscenter, Hovedforløb samt administration og servicegruppen.
Læs mere om os på vores hjemmeside – og kig med i vores korte præsentationsvideoer:
https://khs.dk/om/job
https://khs.dk/
Tak, fordi du viser interesse for vores skole.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Køge Handelsskole, Uddannelsesvej, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0a72d662-a76b-4527-9aa1-edcf2cc95dd4