Bliv central i Zealands nye kantinekoncept som kok med fokus på bæredygtighed og kvalitet

dato

Vil du være med til at sætte dit præg på et nyt koncept for kantinedriften? Zealand overtager fra den 1. marts 2025 kantinedriften på vores lokationer i Roskilde, Køge og Næstved. Kantinen er en vigtig del af studiemiljøet på Zealand. Vi ønsker at skabe et inspirerende og bæredygtigt kantinemiljø, der sikrer høj kvalitet og god service for vores studerende, medarbejdere og gæster. Derfor søger vi seks kreative og fagligt stærke medarbejdere med erfaring inden for madlavning og kantinedrift, der vil bidrage til udviklingen og driften af vores kantiner.

 

Om stillingen

 

Som kok bliver du en central del af vores kantineteam og vil indgå i et dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsmiljø. Du får mulighed for at arbejde med sund og bæredygtig madlavning, hvor kvalitet og brugeroplevelse er i centrum. Dit primære ansvarsområde er at sikre, at kantinerne tilbyder inspirerende og varierede måltider af høj kvalitet, samtidig med at du bidrager aktivt til at skabe et positivt og inkluderende miljø for studerende, medarbejdere og gæster.

 

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

 

• Tilberedning af kolde og varme retter, salater, brød og bagværk

• Menuplanlægning og varebestilling

• Sikre høj kvalitet og bæredygtig madproduktion

• Ekspedition og service i kantinens salgsområde

• Forplejning ved møder, kurser og arrangementer

• Egenkontrol og overholdelse af hygiejneregler

• Sørge for at kantinen fremstår præsentabel og indbydende

• Sørge for, at kaffemaskiner og andre maskiner fungerer optimalt

• Servering og oprydning ved møder, kurser og arrangementer

 

Om dig

 

Vi søger dig, der er passioneret omkring mad og mennesker og trives i et miljø med mange forskellige mennesker. Du er kreativ, fleksibel og har lyst til at være en del af en organisation, der er i konstant udvikling.


Vi forventer, at du:

• Har en uddannelse som kok, cater eller ernæringsassistent

• Har erfaring med kantinedrift eller storkøkken

• Brænder for bæredygtig madlavning og mad lavet fra bunden

• Er ansvarsbevidst, serviceminded og omstillingsparat

• Har gode samarbejdsevner og trives i et team

• Vil samarbejde med kollegaer på tværs af Zealands geografisk spredte udbudssteder

 

Vi tilbyder

 

• Fuldtidsstillinger på vores lokationer i Roskilde, Køge og Næstved

• En hverdag med fokus på kvalitet, udvikling og bæredygtighed

• Et positivt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og samarbejde

• Arbejdstider primært fra kl. 7.00 til 15.00 på hverdage

 

Praktiske oplysninger

 

Vi ønsker stillingen besat pr. 1. marts 2025. Ansættelsen er på fuldtid, 37 timer.

 

Ansættelse og aflønning afhænger af din uddannelsesbaggrund og sker i henhold til organisationsaftale for Kostfagligt uddannet personale - køkken, indgået mellm Skatteministeriet, CO10 og 3F. 

Der er mulighed for forhandling af tillæg.

 

Send din ansøgning med CV, kopi af uddannelsesbevis samt anden relevant dokumentation via linket nedenfor. Husk at angive, hvilken lokation du ønsker at arbejde på: Zealand Køge, Zealand Roskilde eller Zealand Næstved.

 

Søg allerede i dag og senest torsdag den 30.  januar 2025. Vi afholder samtaler den 3. og 4. februar 2025.

 

Har du spørgsmål til stillingsopslaget eller blot vil vide mere, er du velkommen til at kontakte lederen af bygningsdrift, Khalid Zadran, på telefon 5076 2809 eller mail khza@zealand.dk.

 

Samtalerne afholdes på Zealand - Sjællands Erhvervsakademi, Lyngvej 21, 4600 Køge.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset baggrund til at søge vores ledige stillinger.

 

Bliv en del af Zealand

 

På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.

Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.

 

Zealand er i 6 byer i Region Sjælland. Læs mere på Zealand.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Zealand - Sjællands Erhvervsakademi, Lyngvej, 4600 Køge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1b0284c8-1781-40b9-a9fd-3ceb2d236cda

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet