Bliv direktør for økonomi, IT & digitalisering og HR i Køge Kommune

dato

Motiveres du af forandring og udvikling? Vil du arbejde for en kommune og et regionalt kraftcenter, der har modet til at være på forkant og gå nye veje? Overvejer du, hvad de store velfærdsreformer får af betydning for fremtidens kommunale organisering og økonomi? Og har du ambitionerne, engagementet og energien til at blive direktør i Fremtidens Køge?

Som direktør for Økonomi, IT & digitalisering og HR bliver det din hovedopgave at bidrage til en robust økonomi og en styrket digitaliseringsindsats samt at have fokus på HR, så det tilsammen sikrer grundlaget for og udviklingen af borgernes velfærd og understøttelsen af Køge Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Du får ansvar for de tre centrale stabsfunktioner: Økonomi, IT & digitalisering samt HR, der alle har meget kompetente og fagligt stolte medarbejdere og ledere. Du refererer til kommunaldirektøren, og du indgår i kommunens direktion, der bindes sammen af nysgerrighed, helhedsorientering og en positiv og god stemning. Du får en helt central rolle som rådgiver og sparringspartner for kommunens politiske ledelse, der har store ambitioner for Fremtidens Køge.

Du kan se en uddybende job- og personprofil med de krav og forventninger, Køge Kommune har til den nye direktør her og du kan finde information om kommunen på www.koege.dk. Du er desuden velkommen til at kontakte kommunaldirektør Peter Frost på tlf. 5667 2010 eller partner i Genitor Trine Kern Schandorff på tlf. 3141 0255 eller ts@genitor.dk for yderligere information.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Køge Kommune, Ejbovej, 4632 Bjæverskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6159137

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet