Vi søger en engageret elev til vores team, da en af vores dygtige elever snart bliver udlært. Har du lyst til at udvikle dine faglige kompetencer i et køkken, hvor kvalitet, service og bæredygtighed er i fokus? Så er du måske vores nye ernæringsassistentelev eller caterelev.
Vi er et dedikeret team bestående af kokke, ernæringsassistenter, økonomaer og catere, der driver:
- Kantinen på Køge Rådhus
- Køkkenet på Sandmarksbo
På Køge Rådhus tilbereder vi dagligt morgenmad og frokost til ca. 200 medarbejdere. Derudover leverer vi mødeforplejning samt mad til arrangementer som receptioner, indvielser og kommunalbestyrelsesmøder.
På Sandmarksbo laver vi mad til plejecentrets ca. 30 beboere samt til caféen. Vi producerer døgnkost til plejeboligerne samt frokost til caféen på Lerbæk Torv.
Vores fælles udgangspunkt er:
- Mad lavet fra bunden
- Fokus på sæsonens råvarer
- Kvalitet, smag og bæredygtighed
Som elev bliver du tilknyttet begge køkkener og får en bred erfaring med forskellige målgrupper og behov.
Hos os får du:
- En alsidig hverdag med højt tempo
- Mange forskellige arbejdsopgaver
- Et stærkt fagligt og socialt fællesskab
- Fokus på læring, økologi og bæredygtighed
- Tæt sparring med erfarne kolleger
Du får en uddannelse, hvor du arbejder med:
- Produktion af kvalitetsmad
- Mødeforplejning og selskaber
- Mad til både medarbejdere, borgere og beboere
Vi forestiller os, at du:
- Har interesse for både det kolde og varme køkken – samt det søde og salte
- Tager ansvar for din egen læring
- Er samarbejdsvillig og serviceminded
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Er ansvarsbevidst og kvalitetsorienteret
- Er fleksibel og trives med varierende opgaver
- Bidrager med et godt humør til hverdagen
- Har gennemført 2. skoleperiode
- Arbejdstiden er primært mellem kl. 07.00–15.00
- Der kan forekomme aften- og weekendarbejde (ca. hver 4. weekend) samt helligdage
- Arbejdsstedet er Køge Rådhus og Sandmarksbo (centralt i Køge og tæt på station)
- Stillingen er på 37 timer om ugen
- Løn og vilkår efter gældende overenskomst
Ansøgningsfristen er tirsdag den 16. juni 2026 kl. 23:59.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 26.
Opstart i august eller september.
Vil du være en del af holdet? Så send din ansøgning via linket ''Søg stillingen'' allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig!
Vi ser frem til at byde vores nye elev velkommen i et køkken med højt fagligt niveau, godt kollegaskab og masser af muligheder for at udvikle sig.
Køge Kommune værdsætter mangfoldighed og ønsker at fremme ligestilling, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater, uanset baggrund, til at søge stillingen.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/93f93bd2-a542-42c6-b1df-123ed05bface