Vil du være med til at løfte og udvikle efter- og videreuddannelsesaktiviteterne inden for vores tekniske område? Så er du måske vores nye EVU-konsulent.
I Zealand – Sjællands Erhvervsakademi er vi fuld i gang med at styrke indsatsen inden for efter- og videreuddannelse (EVU). Vi søger en engageret og analytisk stærk EVU-konsulent til at drive udvikling, salg og koordinering af vores tekniske efter- og videreuddannelser.
Vi vil være virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner, når medarbejdere skal efteruddannes – og her bliver du en central drivkraft.
Baggrund
Zealands tekniske program udbyder i dag en række specialiserede efter-og videreuddannelsestilbud, herunder AU i el og VVS, IPP, PLF, byggekoordinatoruddannelsen samt flere mindre kurser inden for proces- og fødevareområdet.
Flere af områderne er i vækst, men kræver et stærkere fokus på opsøgende salg, tydelig organisering og løbende udvikling for at realisere deres fulde potentiale.
Som konsulent får du ansvaret for at skabe sammenhæng, kvalitet og vækst i hele det tekniske EVU-område.
Dine kerneopgaver
Du kommer til at arbejde inden for fire hovedområder: opsøgende virksomhedskontakt, strategisk udvikling, koordinering og kvalitetssikring. Du får ansvaret for at:
- identificere, opsøge og vedligeholde relationer til relevante virksomheder i Region Sjælland
- gennemføre behovsafdækning og oversætte virksomheders udfordringer til konkrete EVU-løsninger
- sikre løbende dialog i forbindelse med uddannelses- eller kursusforløb
- planlægge og koordinere kursusforløb i samarbejde med de tekniske fagmiljøer og Zealands fællesfunktioner (Studieadministration, Markedsføring og Facility)
- skabe en solid drift og klart overblik over alle tekniske EVU-aktiviteter
- opdatere og videreudvikle EVU-udbud, kursusbeskrivelser og hjemmesideindhold
- bidrage til udvikling af nye forløb baseret på efterspørgsel, markedsdata og virksomhedsdialog
- arbejde tæt sammen med studieledere og undervisere om faglig kvalitet og relevans
- understøtte programchef og studieledere i prioritering, planlægning og implementering
- indgå aktivt i videndeling med Zealands øvrige EVU-konsulenter.
Din profil
Vi søger en konsulent, der kan kombinere kommerciel tæft med faglig indsigt og strukturelt overblik. Den ideelle profil:
- trives i dialogen med virksomheder og er stærk til opsøgende relationer
- har erfaring med salg, kundekontakt eller rådgivning
- kan arbejde selvstændigt, tage ansvar for fremdrift og trives med at udvikle
- kan ”læse rummet” i mødet med både direktører, værkførere, undervisere, studieledere og de administrative funktioner.
- kan navigere i en matrix-orienteret organisation og skaber gode relationer på tværs
- arbejder analytisk og kan underbygge dine anbefalinger med data
- er god til at stille de rigtige spørgsmål, lytte til behov og omsætte dem til konkrete løsninger
- motiveres af at skabe værdi for både kunder og organisation – og af at lykkes sammen med andre.
Din organisatoriske placering
Du bliver en del af Zealands EVU-enhed, men den daglige opgaveløsning foregår tæt på programledelsen for det tekniske område.
Det betyder, at du vil have din primære tilstedeværelse i Køge og have løbende kontakte på programmets tre hovedlokationer i Næstved, Roskilde og Slagelse og have løbende kontakt med både undervisere, studieledere og virksomhedssamarbejder.
Ansøgning
Send din ansøgning med CV og uddannelsesbeviser via linket herunder.
- Ansættelsesstart: 1. april 2026 eller snarest muligt.
- Ansøgningsfrist: 8. februar 2026
- Samtaler: Forventes afholdt den 16. februar 2026 (1. samtale) og den 20. februar 2026 (2. samtale).
- Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konstitueret studieleder Rune Fabricius, på ruwe@zealand.dk eller 50 76 27 11.
Vi glæder os til at høre fra dig
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere – uanset personlig baggrund – til at søge.
Praktiske oplysninger
Ansættelsen er på fuld tid og sker efter gældende overenskomst.
Arbejdsstedet er Zealand – Sjællands Erhvervsakademi, Lyngvej 21, 4600 Køge, men du skal forvente rejser mellem de forskellige lokationer i hverdagen.
Bliv en del af Zealand
På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.
Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.
Zealand har afdelinger i 6 byger i Region Sjælland. Læs mere på zealand.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Zealand - Sjællands Erhvervsakademi, Lyngvej, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e1207a93-916b-43f8-b423-948c5d66c082