Bliv forebyggende rådgiver hos Familieindgang Køge og støt småbørnsfamilier

dato

Vores dygtige kollega i Familieindgang Køge har fået nyt job. Derfor søger vi en forebyggende rådgiver 37 timer om ugen, der sammen med de tre andre forebyggende rådgivere i Familieindgangen skal arbejde forebyggende og opsporende i tæt samarbejde med pædagogisk personale og ledere i vores dagtilbud og dagplejen.

Familieindgang Køge blev etableret 1. oktober 2025. Familieindgangen er én samlet indgang til alle tidligt forebyggende tilbud til småbørnsforældre (0-6 år) og kommende forældre – både de tilbud, som du varetager sammen med dine kolleger i Familieindgangen, og tilbud, der varetages af sundhedsplejersker, vores interne familiebehandlingstilbud, civilsamfundsorganisationer mv.

Dine opgaver

Som forebyggende rådgiver i Familieindgang Køge skal du være med til at styrke den tidlige forebyggelse målrettet småbørnsfamilier og kommende forældre i Køge Kommune. Dine opgaver vil bl.a. være:

· At understøtte kommende forældre, småbørnsforældre og dagtilbud i tidlig opsporing af mangelfuld udvikling og trivsel hos barnet eller udfordringer i familien, der kan påvirke barnet.

· At afklare familiens behov i dialog med de (kommende) forældre og hjælpe dem hen til det relevante tilbud i eller udenfor Familieindgangen.

· At være med til at udvikle og varetage tidligt forebyggende tilbud målrettet småbørnsfamilier og kommende forældre bl.a.:

o Yde familierådgivning, enten som Åben Anonym Rådgivning eller i samtaleforløb af forskellig længde.

o Være tovholder for forældrecaféer

o Holde oplæg om relevante emner på forældremøder og personalemøder i dagtilbud

o Varetage de forebyggende rådgiveres forældrekursus ”Når hjertet opdrager”.

· At yde sparring og vejledning til dagtilbud og sundhedsplejersker i forhold til bl.a. opsporing og håndtering af bekymringer for børn, herunder deltage i ressourceteam- og netværksmøder i dagtilbud, kvalitetssikre underretninger, styrke inddragelsen af barn og forældre mv.

· At foretage screeninger, jf. Barnets lov § 18, i sager, hvor der kan være behov for mere end råd og vejledning efter § 29 og enten træffe afgørelse om iværksættelse af en indsats efter § 30 eller videregive sagen til afdækning eller en børnefaglig undersøgelse i en af myndighedsgrupperne.

· At være med til at udvikle og drive stærke tværfaglige og tværsektorielle samarbejder, så familierne oplever en koordineret tidligt forebyggende indsats og god brobygning.

Familieindgang Køge har lokaler på Køge Rådhus, men da vi sætter en ære i at møde familierne der, hvor de er, vil en stor del af din arbejdstid ligge ude i dagtilbuddene.

Vi forventer, at du:

· Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og har flere års myndighedserfaring inden for børne- og familieområdet.

· Har praktisk erfaring med rådgivning og vejledning af børn og forældre – meget gerne med erfaring fra småbørnsområdet og måske endda med en efteruddannelse indenfor småbørnsområdet.

· Har gode kommunikationsevner og lyst til og gerne erfaring med at holde oplæg, facilitere gruppeforløb mv.

· Har gode samarbejdsevner og lyst til at bidrage til et tæt samarbejde med bl.a. dagtilbud, sundhedsplejersker og civilsamfundsorganisationer. Har du erfaring med at samarbejde med civilsamfundsorganisationer, er det et plus.

· Trives i udviklingsprocesser og med godt humør møder de udfordringer, der kan opstå hen ad vejen.

· Er god til at arbejde selvstændigt.

· Har kørekort og egen bil, så du kan køre til de dagtilbud, som du er tilknyttet.

· Erfaring med at arbejde med Signs of Safety (SOS) og ud fra en narrativ tilgang er en fordel.

Vi tilbyder dig:

· Et meningsfuldt job med faglige og personlige udviklingsmuligheder.

· Et godt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kolleger, og med en høj grad af tillid mellem medarbejdere og ledelse.

· Undervisning i DUBU, Signs of Safety (SOS) og ICS samt support fra afdelingens dygtige jurister og DUBU-superbrugere.

· Løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter principperne om Ny Løn.

· Kørsel i egen bil honoreres efter statens laveste kørselstakst.

· Mulighed for hjemmearbejdsdage og stor indflydelse på planlægning af egen arbejdsdag.

· Kantine, gratis frugtordning og personaleforening med tilbud og rabatter.

Om Familiecenter Køge

De forebyggende rådgivere i Familieindgang Køge indgår i en ny forebyggelsesenhed i Familiecenteret, som også tæller de seks forebyggende rådgivere på skoleområdet, Lettilgængeligt Behandlingstilbud og administrationen for Familiecenteret.

Familiecenter Køge er en del af Familieafdelingen i Børne- og Kulturforvaltningen. Udover Familiecenter Køge, omfatter Familieafdelingen også Sundhedstjenesten, Børnetandplejen, Heldagsskolen Slimminge samt familiebehandlingstilbuddene Elmehuset og Egehuset (sidstnævnte åbner april 2026). Familiecenter Køge er placeret på Køge Rådhus, som ligger centralt i Køge By få minutters gang fra offentlig transport og parkering.

Vi har implementeret ICS og DUBU, som vi fortsat dygtiggør os i. Samtidig arbejder vi løbende med Signs of Safety (SOS).

Du kan læse mere om Familieindgang Køge og Køge Kommunes Sammenhængende Børnepolitik på www.koege.dk.

Ansøgningsfrist og samtaler

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”søg stillingen” og vedhæft din ansøgning, CV og eksamensbevis.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, først gang forventes afholdt den 18. februar.

Ansøgningsfristen er 25. februar 2026 kl. 23:59.

Ansættelsesdato er pr. 1.marts 2026 eller hurtigst muligt derefter.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1b33634c-07d9-4708-a2ad-79708ad3e4ae

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet