Bliv social- og sundhedsassistent i Lokalteam Hastrup, Køge – fast dagvagt og introduktionsforløb

dato

Vi søger en social- og sundhedsassistent til vores syge- og hjemmepleje i Lokalteam Hastrup i Køge. Jobbet er i fast dagvagt med vagt hver 3. weekend.

Vi holder til på Gymnasievej 8 i Køge – centralt og tæt på offentlige transportmidler.

Så har du gode samarbejdsevner, humor og høj faglighed – så passer du godt ind hos os. Du kan let søge jobbet ved at svare på 5 spørgsmål – resten tager vi til samtalen.

Om jobbet

I Lokalteam Hastrup arbejder vi med helhedspleje, forebyggelse og rehabilitering i borgernes eget hjem. Vores mål er, at borgerne kan leve det bedst mulige hverdagsliv. Det gør vi ved at tage udgangspunkt i den enkelte borger og samarbejde tæt med de pårørende. I hverdagen bruger vi også velfærdsteknologiske løsninger som digital træning og skærmbesøg.

Vi arbejder i tværfaglige miniteams, hvor vi hjælper en fast grupper af borgere. Vi arbejder hen i mod, at miniteams selv planlægger kørerlister og opgaver.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Helhedspleje ud fra en forebyggende og rehabiliterende tilgang hos den enkelte borger.
  • Opfølgning/opdatering på den sygeplejefaglige udredning efter udskrivelse
  • Opfølgning på SUL-indsatser
  • Være opsøgende på viden om nye faglige instrukser og retningslinjer.

Du skal have mod på at blive lært op i nye sygeplejefaglige opgaver, så vi løbende kan sikre dig nye kompetencer og faglig udvikling.

Når du starter hos os, får du et introforløb, der er tilpasset dine kompetencer. Du vil også få en makker tilknyttet i det første stykke tid.

Om Lokalteam Hastrup

I lokalteam Hastrup er vi ca. 55 fastansatte medarbejdere, med baggrunde som SSA, SSH, sygeplejerske, terapeut samt faste afløsere. Vi uddanner også elever og studerende og prioriterer læring og faglig sparring højt – det skal du have lyst til at bidrage til.

Hos os lægger vi vægt på samarbejde, faglighed og godt fællesskab. Vi hjælper hinanden – også når noget er svært – for det giver ro og overskud, som kan mærkes i plejen. Samtidig har vi fokus på den gode balance mellem arbejde og privatliv.

Du bruger din egen cykel på ruterne. Men vi har også elcykler og biler, som fordels ud fra ruterne.

Hvem er du

Det er et krav, at du er uddannet social- og sundhedsassistent med dansk autorisation. Vi ser gerne at du har erfaring med at arbejde som assistent, men du kan også være nyuddannet.

Du er den helt rette til jobbet, hvis du kan:

  • Se sig selv som medlem af et tværfagligt team, hvor alle faggrupper bidrager aktivt.
  • Kommunikere tydeligt og med respekt for borgere, pårørende, kolleger og andre.
  • Arbejde selvstændigt, og tør træffe egne kvalificerede beslutninger – f.eks. skrive relevante beskeder til borgers egen læge og andre samarbejdspartnere.
  • Dokumentere efter reglerne. Vi dokumenterer i Nexus og oplæring i systemet indgår i introduktionsforløbet.

Det er vigtigt, at vores nye kollega vil bidrage til et positivt arbejdsmiljø, hvor vi støtter hinanden, så alle kan have en god arbejdsdag. Derudover skal du kunne arbejde loyalt over for de fælles beslutninger, som vi træffer i teamet.

Ansættelsesvilkår og kontakt

Stillingen er på 37 timer i dagvagt med vagt hver 3. weekend, men vi hører også gerne om dine eventuelle ønsker til timeantal.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Helle Wehrs på mail: helle.wehrs@koege.dk eller telefon 56 67 67 45.

Søg jobbet

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt, og senest søndag den 12. april 2026.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online: Klik på ”Søg stillingen” og svar på de 5 spørgsmål.
Du skal ikke vedhæfte CV og ansøgning, men du vil blive bedt om at medbringe dit CV, hvis du inviteres til samtale.

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. juni 2026.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4e1cd1f1-22fa-4865-b72f-e63c2fcf8eb5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet