Bliv SSP-konsulent i Køge og forebyg kriminalitet blandt unge

dato

2 SSP-konsulenter med stærke relationskompetencer søges til SSP Køge


Vil du arbejde tæt på børn og unge – og være med til at forebygge mistrivsel og kriminalitet i praksis?

Så er det måske dig, vi søger som ny SSP-konsulent i Køge Kommune.

Hos os får du en central rolle i det kriminalitetsforebyggende arbejde, hvor du både arbejder selvstændigt og indgår i et stærkt fagligt team og i tværfagligt samarbejde med skoler, klubber, politi, Familiecenter Køge og øvrige aktører omkring børn og unge.

Om stillingen

Som SSP-konsulent arbejder du tæt på praksis for at styrke tidlig opsporing af risikoadfærd, koordinering og handling.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Drive og udvikle SSP-indsatserne på skolerne i Køge Kommune.
  • Indgå i tæt og forpligtende samarbejde med skole, klub, politi og andre fagområder.
  • Deltage i forebyggende mødefora og bidrage til at udvikle kvalificerede vurderinger og indsatser.
  • Planlægge og gennemføre forebyggende forløb og aktiviteter for børn og unge i Køge Kommune.
  • Arbejde opsøgende og på gadeplan – både fysisk og digitalt.


Vi leder efter dig, der:

  • Har en relevant faglig baggrund (fx politi, pædagog, lærer, socialrådgiver eller lignende).
  • Har erfaring med at arbejde med børn, unge og forældre – gerne i udsatte positioner.
  • Er stærk til at indgå i samarbejdsrelationer og kan samtidig arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver.
  • Er stærk i relationsarbejde og formår at skabe tillid – også i svære situationer.
  • Har blik for både den enkelte unge og de fællesskaber, de indgår i.
  • Trives i en hverdag, hvor opgaverne er varierede og til tider uforudsigelige.


Det er en fordel, hvis du har erfaring med SSP-arbejde eller tværfagligt samarbejde – men det er ikke et krav.


Vi tilbyder

  • En meningsfuld stilling, hvor du kan gøre en forskel for børn og unge.
  • Et engageret og fagligt stærkt team med plads til sparring og udvikling.
  • En høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen.
  • Mulighed for at præge og udvikle den lokale SSP-indsats.
  • En organisation i udvikling, hvor vi arbejder målrettet med at styrke kvalitet og sammenhæng.


Om SSP Køge

SSP Køge er i gang med en spændende udvikling. Vi er blandt andet i gang med at udarbejde en ny SSP-plan for perioden 2027–2030 med et tilhørende indsatskatalog, som skal styrke og kvalificere vores kriminalitetsforebyggende arbejde.

Samtidig arbejder vi målrettet med at udbrede metoden Relationsdannende- og Genoprettende Praksis på flere af kommunens skoler, som en del af vores tilgang til konflikthåndtering og fællesskabsopbygning.

Du bliver en del af et lille og fagligt stærkt SSP-team med en bred samarbejdsflade. Køge Kommune er geografisk udstrakt og rummer flere mindre byer og lokalsamfund, hvilket giver et alsidigt og praksisnært SSP-arbejde med mange samarbejdspartnere. SSP-indsatsen er velfungerende på tværs af hele kommunen, og du vil indgå i samarbejde med engagerede fagpersoner, som alle arbejder målrettet for at skabe de bedste betingelser for kommunens børn og unge.

Vi har et tæt og velfungerende samarbejde med Midt- og Vestsjællands Politi, som dækker kommunen og bidrager aktivt til SSP-arbejdet på tværs af kommunens forskellige lokalområder. Samarbejdet understøtter en sammenhængende og koordineret forebyggende indsats i hele kommunen.


Ansættelsesvilkår

  • Stillingen er på 37 timer ugentligt.
  • Aften- og weekendarbejde kan forekomme.
  • Kørekort B er et krav.
  • Tiltrædelse: 1. august 2026.
  • Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.


Ansøgning

Ansøgningsfrist: 8. maj 2026.

Start: 1. august 2026.

Samtaler forventes afholdt: 1. samtale afholdes mandag den 18. maj 2026. 2. samtale afholdes torsdag den 28. maj 2026. Ved 2. samtale vil du blive præsenteret for en case.


Har du spørgsmål eller ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • SSP-konsulent Tina Rath på 40 49 42 48
  • Leder af SSP, Maria Sklander Christoffersen på 21 16 38 27

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ed548a5a-f185-474b-9204-c4e060e9406e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet