Har du solid indkøbserfaring fra en produktionsvirksomhed, er du en god købmand med interesse for processer og nye teknologier og klar til en strategisk og operationel stilling med selvstændige ansvarsområder? Trives du i et uformelt miljø og har du lyst til at være en del af Dana Lim, en traditionsrig produktionsvirksomhed i stadig vækst? Så er du måske vores nye kollega…
Jobbeskrivelse:
Du får ansvaret for indkøb indenfor egne ansvarsområder og vil i det daglige få en stor kontaktflade, både internt i virksomheden samt til vores indenlandske og udenlandske leverandører.
Operationelt indkøb fra Dana Lims leverandører
Kategoriansvar – såvel strategisk som operationelt – for områder som f.eks. emballager og udvalgte produktgrupper.
Du vil indgå i afdelingens team på 5 medarbejdere, med reference til indkøbschefen. Stillingen er på 37 timer ugentlig.
Dine primære arbejdsopgaver:
Prisforhandling indenfor egne ansvarsområder
Disponering/afkald ud fra behovslister
Tæt dialog med produktionen i.f.m. produktionsplanlægning
Afsøge markedet for nye leverandører indenfor egne ansvarsområder
Vurdere minimumslagre/genbestillingspunkter
Support til produktion, sælgere og teknikere i forbindelse med leveringstider, nye muligheder etc.
Kontakt til speditører
I mindre omfang håndtering af diverse dokumenter, f.eks. fakturaer, ordrebekræftelser, opdatering af priser etc.
Det er vigtigt for os, at du:
Har erfaring fra en indkøbsafdeling, gerne i en produktionsvirksomhed
Har gode engelskkundskaber i skrift og tale
Er en uformel personlighed, der gerne arbejder på tværs, kan se helheder og er engageret i dine kollegaer og i virksomheden.
Vi ser det som en fordel, hvis du har interesse for IT og digitale løsninger og har lyst til at bidrage til den løbende udvikling af afdelingens arbejdsgange. Du behøver ikke være IT-specialist, men du må gerne være nysgerrig på, hvordan systemer, data, automatisering og nye teknologier – herunder AI – kan skabe værdi i hverdagen.
Det vil desuden være en fordel, hvis du har erfaring med AX Dynamics 2012
Vi tilbyder:
Et spændende og varieret job i en organisation med fokus på det gode arbejdsmiljø, løn efter kvalifikationer, attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring.
Send os din ansøgning hurtigst muligt, vi indkalder til samtaler løbende. Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte indkøbschef Per Fischer, tlf. 56 64 35 87.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DANA LIM A/S, Københavnsvej, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-10-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/73109fec-09dc-4f68-b51b-61c4b87a088a