BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
SYGEPLEJERSKE TIL ORTOPÆDKIRURGISK SENGEAFSNIT 3, SJÆLLANDS UNIVERSITETSHOSPITAL KØGE
Er du nyuddannet eller erfaren sygeplejerske – så lad os vise dig hvad en Ortopædkirurgisk afdeling kan:
Brænder du for akut- og planlagt sygepleje, kan lide at arbejde med traume-, sports og børnekirurgi, samt planlagte og akutte operationer? Så bliv sygeplejerske på region Sjællands største ortopædkirurgiske sengeafsnit 3, og få verdens bedste kollegaer.
Vi søger en sygeplejerske på enten 32 eller 37 timer til toholdsskift, med weekendvagt hver 3. weekend.
Ortopædkirurgisk afdeling består af sengeafsnit 1 og 3 samt et stort ambulant område.
Vi er netop flyttet over i helt nye bygninger i R-fløjen på SUH Køge.
Vi er en afdeling som har stor fokus på det gode arbejdsmiljø, kompetenceudvikling og arbejdsglæde. Fagligheden er høj, humøret godt og der er altid plads til grin.
På sengeafsnit 3 har vi plads til 33 patienter. Indlæggelsestiden er ca. af 1-10 dages varighed. Patienterne udredes og behandles for akut ortopædkirurgi med blandede diagnoser – deriblandt hoftenærefrakturer, eksterne fiksationer af ekstremiteter og multitraumer.
Sygeplejen i afdelingen spænder vidt, da vi både har de akutte komplicerede, men også de stabile og elektive patienter. Vi har patienter i alle aldre – den mindste på 9 måneder og den ældste på 104 år. Du vil derfor have mulighed for, at tillære dig erfaring og få kompetencer til en bred patientgruppe.
Vores afdeling er en af de største aftagere af sygeplejestuderende, SSA-elever ambulancebehandlerelever og medicinstuderende på SUH. Vi vægter et højt faglig uddannelsesniveau, med et godt og inspirerende læringsmiljø, der indeholder både individuel vejledning, refleksioner samt Skills Stations for personalet to gange om året.
Vi arbejder efter optimeret patientforløb i alle vagtlag med fokus på information, klar afstemning af fælles forventninger og høj medindflydelse på indlæggelsesforløbet. Vi arbejder og behandler efter de sidste nye principper indenfor sygepleje. Vi er i gang med at implementere sektioner i Traume- og Alloplastik sektionen, hvilket er med til at styrke fagligheden og giver den enkelte mulighed for at dygtiggøre sig og udvikle sine kompetencer, indenfor et interesseområde. Vi har fokus på evidensbaseret sygepleje og har sygeplejersker med forskellige akademiske kompetencer, herunder to kliniske sygeplejespecialister, en forskningsansvarlig PHD sygeplejerske og projektsygeplejersker.
Vi arbejder med personcentreret pleje og behandling. I dagvagten har den enkelte, efter oplæring ansvaret for egne patienter, hvor helhedsplejen af patienten kommer i centrum. Du vil også kunne indgå i mindre teams, hvor du i samarbejde med kollegaer; sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter, vil varetage sygeplejen til en gruppe af patienter. Vi har et stort tværfagligt samarbejde med vores kirurger, fysioterapeuter, geriater, visitatorer fra kommunen, samt vores serviceassistenter, som sørger for at tage sig af madbestilling og servering af mad til patienterne.
Vi tilbyder:
- Et veltilrettelagt introduktionsforløb, med løbende samtaler og opfølgning med vores onboarding sygeplejersker
- Dygtige, sjove, erfarne, søde og engagerede kollegaer med forskellige baggrunde
- Mulighed for kurser, efter- og videreuddannelse
- Refleksionssamtaler
- Mulighed for individuel arbejdsplan, hvor du kun indgår i toholdsskift
- Løn ud fra en kompetencetrins model
- SUH tilbyder gratis nyt fitnesscenter
Vi forventer, at du:
- Har lyst til at tage del i den gode sygepleje
- Tager ansvar i hverdagen, er engageret og motiveret
- Medvirker til, at patienterne bliver medinddraget
- Opdaterer dig løbende på ny viden indenfor specialet
- Arbejder tværfagligt med fokus på afdelingens store patientflow og patienter med mange komplekse problemstillinger
Sjællands Universitetshospital i Køge er landets 5. Universitetshospital og i den forbindelse er et stort arbejde med at transformeres begyndt. Derfor arbejder vi med en ny strategi: Vores mission er Patienten og vores vision er Suveræn kvalitet.
Stillingen er med tiltrædelse 1 januar eller efter aftale. Der vil blive afholdt samtaler løbende.
Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at gribe knoglen og kontakte:
Oversygeplejerske Maria Sparre Dahlenborg tlf.: 47 32 65 52 eller på mail mspb@regionsjaelland.dk
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5946168