Dygtige tilkaldevikarer søges til meningsfuldt botilbud i Køge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at skabe meningsfulde liv? Og har du lyst til at være en del af et botilbud, hvor din viden og nysgerrighed er velkommen? Så læs videre her

Vi søger dygtige tilkaldevikarer, der kan hjælpe til at skabe tryghed for vores borgere i HabitusHuset Jernstøbervænget

Vi søger lige nu tilkaldevikarer, som drømmer om at være med til at skabe en positiv forandring og øge livskvaliteten for vores borgere. 

Du vil arbejde med 1:1 normering med den samme borger på hver af dine indmøder. Du vil få intro til flere borgere, så du kan byde ind på flere indmøder og være en ressource i vores to huse i Køge. Vi arbejder struktureret og ud fra det faste teams udviklingsplaner, mål og planlagte rutiner. Herigennem sikrer vi en fælles tilgang til borgeren, samt muligheden for at udvikle sig med opgaven. Vores fokus går på at udvikle den enkelte borgers selvstændighed og højne deres trivsel og livskvalitet. 

Vi arbejder ud fra principperne i low arousal og visualiseret struktureret pædagogik. Vi tror på, at stressminimering og tydelig ensartet struktur, skaber ro og trivsel hos vores borgere. Vores mål er at maksimere livskvaliteten og minimere mængden af problemskabende adfærd for vores borgere. 

Det er en fordel, at du:

  • Har kendskab og erfaring med målgruppen
  • Er robust og kan bevare roen i pressede situationer – også i situationer med personrettet udadreagerende eller selvskadende adfærd
  • Er ansvarlig, pligtopfyldende og mødestabil
  • Er en teamplayer, der mestrer teamsamarbejde
  • Er tydelig i din kommunikation, både mundtligt og skriftligt
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret i det daglige

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor:

  • Vi vægter kvalitet og udvikling højt
  • Der er en nærværende og anerkende ledelse, som er en god sparringpartner for dig i det daglige
  • Der er god og grundig introduktion til huset og til borgerne 
  • Der er mulighed for, at vores tilkaldevikarer ender i fast stilling, hvis det rette match dukker op
  • Vi er nysgerrige på nye og bedre måder at gøre vores arbejde på
  • Der er en reflekterende kultur, hvor vidensdeling og daglig sparring er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi ser forskellighed som en styrke

Om os
HabitusHuset Jernstøbervænget består af to gamle muremestervillaer, som danner rammen for 8 menneskers liv. Vi har til huse i Køge centrum i gåafstand til det naturskønne område Køge Ås. Det er en spændende og udfordrende arbejdsplads med ca. 30 dedikerede kolleger.

HabitusHuset Jernstøbervænget er et af vores første HabitusHuse, og flere af vores pædagoger har været med siden starten. Vores kultur er stærkt forankret i grundlaget for Habitus, som er ønsket om at skabe resultater for de borgere, som andre ikke er lykkedes med at skabe livskvalitet og udvikling for.

Information og ansøgning
Der er tale om stillinger som tilkaldevikarer. Opslaget vil blive fjernet, når de rette kollegaer er fundet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledelsen på tlf. 25 25 70 25.

Ansøgningen sendes via linket. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Ønsker du at vide mere om HabitusHuset Jernstøbervænget og vores pædagogiske tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: HabitusHuset Jernstøbervænget: tilpasset indsatser til borgeren

Vi glæder os til at byde dig velkommen

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

HabitusHuset Jernstøbervænget ApS, Jernstøbervænget 7, 4600 Køge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6081978

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet