Dynamisk eventkoordinator søges til engageret uddannelsesmiljø hos Zealand i Køge

dato

Får du energi af at være på farten, pakke bilen med bannere, roll-ups og merchandise og tage ud for at møde unge og voksne, der står midt i et vigtigt uddannelsesvalg? Og trives du med højt tempo, mange bolde i luften og dage, hvor tingene først rigtig lever, når de afvikles?

Så er det måske dig, vi leder efter!

På Zealand søger vi en koordinator, der ikke bare kan planlægge events, men som også har lyst til at gøre vores møde med uddannelsessøgende endnu stærkere, skarpere og mere levende. En kollega, der både kan tænke kreativt, holde styr på detaljerne og være en aktiv sparringspartner i teamet, når vi udvikler nye koncepter, aktiviteter og måder at møde vores målgrupper på.

Du bliver en central del af Zealands arbejde med brobygning og rekruttering i tæt samarbejde med vores brobygningskonsulent. Sammen skal I skabe arrangementer og oplevelser, der gør en forskel for mennesker, som skal vælge uddannelse og retning i livet.

Jobbet er noget for dig, hvis du

• elsker at møde mennesker og hurtigt skaber relationer

• har lyst til at stå foran større forsamlinger og tale med unge i øjenhøjde

• trives med at være på farten i hele regionen

• både kan få idéerne og eksekveringen til at spille

• er typen, der ser noget, der kan gøres bedre og gør noget ved det!

• motiveres af afvikling, stemning, energi og samarbejde

Tempoet er højt i perioder. Nogle uger er du afsted flere dage i træk til afvikling af events, og andre uger er du i højere grad på kontoret og arbejder med at planlægge og koordinere fremtidige aktiviteter.

Dine opgaver bliver blandt andet at

• planlægge, koordinere og afvikle Åbent Hus, messer, Studieinfo og andre events

• udvikle Zealands møde med uddannelsessøgende og tænke nye formater og koncepter

• koordinere vores studenterambassadørkorps

• samarbejde tæt med undervisere, studieledere og ungdomsuddannelser

• stå for merchandise, indkøb, shop og kontakt med leverandører

• evaluere aktiviteter og omsætte erfaringer til endnu bedre events næste gang

Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig for os. Det afgørende er, at du har energi, struktur, gåpåmod og lyst til at arbejde eventbaseret i en organisation, hvor relationer, samarbejde betyder meget.

Vi tilbyder

Du bliver en del af Kommunikations- og Ledelsessekretariatet på Zealand, hvor vi arbejder med kommunikation, markedsføring og ledelsesbetjening. Vi arbejder tæt sammen, sparrer meget og hjælper hinanden, når der er behov for det.

Du får en hverdag med stor variation, høj grad af selvstændighed og mulighed for at sætte dit præg på, hvordan Zealand møder fremtidens studerende.

Arbejdsstedet er primært Køge, men du kommer rundt på alle Zealands adresser og ud til ungdomsuddannelser, virksomheder og arrangementer i hele Region Sjælland. Kørekort er derfor nødvendigt, og egen bil er en fordel.

Du vil referere til sekretariatslederen, og får bred kontakt ud i organisationen og ligeledes ud i Zealands netværk.

Sådan søger du

Vi har til denne stilling valgt ikke at modtage motiverede ansøgninger, men vil i stedet bede dig optage en video på max 2 minutter, hvor du fortæller:

• hvem du er

• kort motivation for, hvorfor du søger jobbet

• hvorfor du skal være vores nye eventkoordinator

Link til videoen skal indsættes i dit CV og kan ikke uploades via ansøgningsmodulet.

Praktiske oplysninger

Stillingen er på fuld tid. Det meste af din arbejdstid er placeret inden for normal arbejdstid, men du skal være indstillet på, at du af og til har opgaver, der ligger udenfor almindelig arbejdstid.

Der ydes løn i henhold til HK’s overenskomst.

Arbejdsstedet er primært Zealands hovedadresse på Lyngvej 21 i Køge, med mødeaktivitet på alle vores afdelinger.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Stine Rohde Frederiksen på telefon 5076 2781 eller mail til stfr@zealand.dk

CV samt kopi af eksamensbeviser samt anden relevant dokumentation sendes elektronisk via linket nedenfor. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og senest 1. august, så søg allerede i dag eller senest den 18. juni. Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 23. juni.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset baggrund til at søge vores ledige stillinger.

Bliv en del af Zealand

På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.

Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.

Vi bor i 6 byer i Region Sjælland. Læs mere på Zealand.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Zealand - Sjællands Erhvervsakademi, Lyngvej, 4600 Køge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e112f58b-adc7-45be-bd71-cc32206c4e78

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet