Elektriker til Teknisk Afsnit på SUH i Køge - Tag ansvar og gør en forskel

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om stillingen:

Ser du dig selv som en dygtig elektriker der tager ansvar, er positiv og engageret og vil være med til at gøre en forskel på et nyt supersygehus.

Ønsker du en stilling med alsidige opgaver, hvor trivsel og godt samarbejde er i højsædet selv når du har travlt.

Så er du måske den nye medarbejder vi søger til vores Teknisk afsnit på SUH i Køge.

Dine opgaver:

Som dagsgående elektriker tager du ansvar for dine opgaver, er målrettet og omstillingsparat, med et klart blik på de tværgående opgaver der skal løses som et team i hele Teknisk afsnit.

Primære opgaver:

Udføre akut opgaver
Udføre opgaver som er indmeldt i Dalux
Være backup for vagten i forhold til el fejl

Bidrage ind i teamet i forhold til drifts- og vedligeholdelsesopgaver

Dine opgaver bliver alsidige og du får massere af muligheder for at udforske den nyeste viden og teknologi indenfor moderne hospitalsdrift. Du skal kunne planlægge din egen tid og være forberedt på at dagen aldrig går som du har planlagt fra morgenstunden.

Eget ansvarsområde og mulighed for at specialisere sig inden for sundhedssystemet.

Fortrinsvis faste arbejdstider imellem 7.15 til 14.45 og til kl. 14.15 om fredagen.

Din profil

Vi søger en elektriker med en god håndværksmæssig baggrund, som har driftsrelateret erfaring, er udadvendt, nysgerrig, engageret, fleksibel, løsningsorienteret og gerne erfaring med CTS /BMS systemer.

Du har et stort servicegen og du vil være med til at gøre en forskel for vores kolleger på hospitalet.

Du skal kunne se dig selv i opgaven, og have viljen og interessen i at dygtiggøre inden for de nødvendige områder. Samtidig er det vigtigt at du har en positiv fremtoning og formår at signalere lysten til at vi sammen nok skal få lyst opgaven på bedste vis.

Om afdelingen

Teknisk afsnit på Sjællands Universitetshospital Køge varetager drift- og vedligehold af bygninger, energiforsyninger og tekniske installationer. Som en del af Teknisk afsnit vil du få mulighed for at være med i den fortsatte udvikling af Sjællands Universitetshospital som i de kommende år vokser fra 65.000 m2 til 195.000 m2 hospital.
Mange arbejdsopgaver vil ændre karakter i takt med at de nye bygninger ibrugtages, og ny teknologi erstatter hidtidige arbejdsopgaver. Dette kan også tydeligt ses i udviklingen af vores Teknisk afsnit, som i dag er på omkring 40 medarbejdere, og forventes bliver til flere i de kommende år. Her vil du blive en del El-teamet på 6 elektriker, hvoraf to er dagsgående elektrikere og fire er vagtgående elektrikere

Vi forsøger at arbejde innovativt og tværfagligt. Beslutningskompetencen er som et mål delegeret ud mellem ledere og (nøgle-) medarbejdere på alle niveauer i driftsorganisationen og vi tilstræber at vores arbejde hviler på følgende principper:

  • Uformel omgangstone
  • Ansvar og beslutningskompetence er decentraliseret i muligt omfang
  • Kommunikationen foregår ansigt til ansigt både opad og nedad i hierarkiet
  • Fleksibilitet og dynamik

Løn- og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst

Arbejdstid

Fuld tid 37 timer pr. uge

Faglig udvikling

Her i afsnittet arbejder vi med faglige kompetencer ud fra hospitalets behov og dine faglige interesseområder.

Du vil være forpligtet til at ajourføre og videreudvikle dine personlige og faglige kompetencer samt deltage aktivt i relevante udviklingstiltag.

Ansøgningsfrist

23. juni 2024 kl. 12.

Forventer at holde samtaler i uge 26.

Kontaktperson:

Navn: Allan Wriedt

Stilling: Funktionsleder

E-mail: allw@regionsjaelland.dk

Telefon: 93577240

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6061412

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet