En kær kollega går på efterløn! Derfor leder vi efter en ny sygeplejerskekollega i fast stilling til ØNH sengeafsnit, SUH Køge.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du lide at varetage plejen af patienter i alle aldre aldre og kan du lide en vekslende hverdag med gode kolleger og godt humør? Så er det måske lige dig vi søger til fast stilling på vores sengeafsnit!

Vi varetager både plejen af de indlagte patienter på vores sengeafsnit, men også vores operationspatienter både præ- og postoperativt fra vores dagspladser på 0. sal som vi bemander fra kl. 07.00 - 21.00 i hverdagene.

Vi er udelukkende sygeplejersker ansat på afsnittet, så man er aldrig alene sygeplejerske.

Sengeafsnittet

Her har vi plads til 11 indlagte patienter. Vi er en afdeling med et meget højt patientflow og vi har alt fra den elektive operationspatient der skal observeres til dagen efter eller små børn med akutte infektioner til den akut luftvejs- eller blødningstruede patient.

Vi oplærer både patienter, pårørende og kommunale samarbejdspartnere i at varetage plejen af en trakeostomi, så patienten kan udskrives til eget hjem.

Langt de fleste af vores patienter er selvhjulpne og vores sygepleje består meget i information, patientoplæring og observation.

Vi modtager akutte patienter, udenom skadestuen, hele døgnet på alle årets dage. Dette via vores akutspor i ambulatoriet der i dagstid bemandes af vores kolleger i ØNH ambulatoriet, men i aften- og nattetimerne samt weekenderne bemandes det af os i samarbejde med vagthavende læge.

OBS sengeafsnittet flytter fra 5. sal til 8. sal d. 30/1-24

Dagspladserne på 0. sal

Vi opererer hver dag mellem 10 og 20 patienter på vores egen operationsgang. Operationspatienterne gøres klar og sendes afsted fra vores dagspladser som ligger sammen med vores ambulatorium på 0. sal.

Langt de fleste patienter udskrives af os, uden yderligere lægetilsyn, samme dag. Disse patienter udskrives fra 0. sal, hvorimod de patienter der har behov for at overnatte til dagen efter, flyttes direkte fra opvågningen til sengeafsnittet.

Vi har derfor en tæt dialog hele dagen.

Om aftenen hjælper man lægen med at se akutte patienter på 0. sal efter ambulatoriets lukketid og indtil kl. 21.00, herefter ses akutte patienter på sengeafsnittet.

Vi har et stort indtag af studerende i afdelingen og vi gør os umage med at uddanne fantastiske sygeplejersker. Derfor er en vejlederuddannelse et plus, men ikke et must.

Vi har fast weekendrul med gennemsnitligt hver 3. weekend (de fleste har hver 2. og hver 4.) og har et introforløb på 6 uger hvor man kommer igennem alle vagtlag og funktioner. Vi har en ønskebog og går meget op i at der er sammenhæng mellem arbejdsliv og hjemmeliv.

Du bliver tildelt en mentor og en buddy.

Så hvis du trives med vekslende plejeopgaver, korte patientforløb, akutte situationer og selvstændig sygepleje så tøv ikke med at kontakte oversygeplejerske Louise Holland, eller kom forbi til et smugkig og en kop kaffe. Vi forventer at holde samtaler d. 27/11.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5941252

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet