Køge Handelsskole, som er en del af Campus Køge, søger en kompetent og udviklingsorienteret lærer til at forestå vores FVU- og ordblindeundervisning.
Vi afvikler undervisning på Køge Handelsskole og ude på diverse virksomheder, både fysisk fremmøde og online.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Din hverdag bliver fyldt med at undervise glade kursister, men også med rum til forberedelse og udvikling af nyt materiale.
- Et spændende, kreativt job, hvor nye ideer og tiltag til at udvikle undervisningen hilses velkommen
- Gode, personlige udviklingsmuligheder
- Solid faglig dialog og sparring, som vi vægter højt
- Et område med vækstdagsorden, hvor vi ønsker at udvikle vores aktiviteter på virksomhedsområdet
- Gode kolleger, og et arbejdsmiljø hvor det at den enkelte bliver set, hørt og forstået vægtes højt
Hvad kan du tilbyde os?
Vi håber, at du som vores nye kollega:
- Er uddannet FVU/OBU-lærer
- Meget gerne har kompetencer til at undervise i FVU-engelsk og/eller FVU-digital
- Vil undervise på forskellige lokationer
- Drives af at undervise vores målgruppe, som spænder bredt
- Kan screene kursister til FVU dansk
- Nemt understøtter den daglige undervisning med it-hjælpemidler
- Er klædt godt på til at arbejde og undervise online. Vi bruger Teams som platform
Kan du mon nikke ja til følgende?
Et godt match for os er, at:
- Du er mødestabil, struktureret og ambitiøs på egne og kursisters vegne
- Elsker at arbejde med målgruppen og alle de nye tiltag på området, der støder til
- Initiativrig og visionær – vil gerne udvikle og være en aktiv medspiller i teamet
- Har nemt ved at indgå i relationer og forstår vigtigheden af pædagogisk og faglig sparring
- Du synes godt om en ofte foranderlig og hektisk hverdag
Stillingen
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst med Uddannelsesforbundet.
Beskæftigelsesgraden kan aftales, men er som udgangspunkt på fuldtid.
Vi vil meget gerne have stillingen besat pr. 1. oktober 2026 eller før.
Det er en stor fordel, hvis du har kørekort B og bil til rådighed i din hverdag i forbindelse med virksomhedsforlagt undervisning.
Ansøgningsfristen:
Er onsdag, den 12.08.2026 klokken 12.00
Du kan forvente, at der afvikles personlige samtaler i uge 34.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning inklusive CV samt kopi af eksamensbeviser.
Du søger jobbet via knappen ’søg jobbet’ nederst på denne side.
Vi ønsker, at Køge Handelsskoles sammensætning af medarbejdere afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.
Vi uddyber meget gerne
Kontakt gerne koordinator Malene Lørup på mobil 91346621 eller mail mapl@khs.dk for at høre mere om jobbet.
Pga. sommerferie kan kontakten ske i uge 27 og 28 samt igen fra uge 32.
Som ansat på KHS bliver du en del af noget større.
Køge Handelsskole huser HHX, EUX Business, EUD Business og FVU/OBU samt administration og servicegruppen.
Læs mere om os på vores hjemmeside – og kig med i vores korte præsentationsvideoer:
https://khs.dk/om/job
https://khs.dk/
Tak, fordi du viser interesse for vores skole.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Køge Handelsskole, Uddannelsesvej, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8189ef01-0c73-4cd1-975f-485b9a0ac7c3