Engageret socialrådgiver søges til modtageteamet i familiecenteret i Køge

dato

I Køge Kommune søger vi en engageret socialrådgiver/socialformidler til vores Modtageteam i Familiecenter Køge.

Hos os bliver du en del af det team, der står i frontlinjen, når bekymringer for børn og unge opstår. Du bliver en central del af det første møde med familier, samarbejdspartnere og underretninger – og dermed med til at sikre, at børn og unge får den rette hjælp i tide.

Hvem er vi?

Modtageteamet består af engagerede rådgivere med høj faglighed, stærkt kollegaskab og en hverdag, hvor ingen dage er ens.

Vi arbejder med at modtage, screene og vurdere underretninger samt sikre hurtige og kvalificerede vurderinger, når et barn eller en ung befinder sig i mistrivsel eller en udsat position.

Hos os er sparring, fælles refleksion og faglig udvikling en naturlig del af hverdagen. Vi tror på, at de bedste faglige beslutninger træffes i fællesskab, og vi prioriterer et arbejdsmiljø præget af åbenhed, hjælpsomhed og humor.


Dine opgaver

Som børne- og ungerådgiver i Modtageteamet vil du blandt andet arbejde med:

  • Modtagelse, screening og vurdering af underretninger, herunder 24-timers vurderinger
  • Samtaler med børn, unge og forældre – også i komplekse og følsomme sager
  • Håndtering af sager ved mistanke om vold eller overgreb
  • Samarbejde med bl.a. politi, skoler, dagtilbud og Børnehuset
  • Råd og vejledning til borgere og samarbejdspartnere
  • Akutte opgaver som led i vores vagtordning inden for kommunens åbningstid

Vi arbejder efter Barnets Lov med fokus på inddragelse, kvalitet og rettidig handling.


Vi søger dig, der…

Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og har erfaring med myndighedsarbejde på børn- og ungeområdet.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har solid faglighed og trives med at træffe myndighedsbeslutninger
  • Kan bevare ro, overblik og handlekraft – også når situationer udvikler sig hurtigt
  • Er skarp i både din skriftlige dokumentation og din mundtlige kommunikation
  • Har erfaring med – eller lyst til – at arbejde med underretninger, akutte vurderinger og overgrebssager
  • Er struktureret og trives med dokumentation (erfaring med DUBU er en fordel)
  • Kan arbejde selvstændigt, men samtidig værdsætter faglig sparring og kollegialt fællesskab
  • Møder børn, unge og familier med respekt, tydelighed og relationskompetence

Kørekort er nødvendigt – vi stiller lånebil til rådighed.

Hos os får du

Vi ved, at stærke faglige medarbejdere skaber de bedste resultater for børn og familier. Derfor tilbyder vi:

  • Et meningsfuldt arbejde med stor faglig betydning
  • Et team med høj faglighed, humor og stærkt kollegialt sammenhold
  • En ledelse med fokus på tillid, sparring og udvikling
  • Faglig understøttelse fra jurister, metodesuperbrugere og DUBU-superbrugere
  • Introduktion og oplæring til vores metoder og arbejdsgange
  • Fleksibilitet, mulighed for hjemmearbejde og indflydelse på egen arbejdsdag
  • Løn efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling efter Ny Løn
  • Kantineordning, frugtordning og personaleforening med gode tilbud


Har du lyst til at blive en del af Modtageteamet?

Hvis du motiveres af at gøre en forskel for børn, unge og familier – og trives i et fagligt stærkt miljø, hvor samarbejde og hurtige beslutninger går hånd i hånd – så hører vi meget gerne fra dig.


Om Familiecenter Køge

Familiecenter Køge er en del af Familieafdelingen i Børne- og Kulturforvaltningen. Udover Familiecenter Køge, som Modtageteamet er en del af, omfatter Familieafdelingen også Sundhedstjenesten, Skole, Socialafdeling og Politi (SSP) og de decentrale institutioner: Heldagsskolen i Slimminge, Familiehuset Elmehuse og Egehuset, samt den kommunale tandpleje og den kommunale læge.

Familiecenter Køge er placeret på Køge Rådhus, som ligger centralt i Køge By få minutters gang fra offentlig transport og parkering.

Vi har implementeret ICS og DUBU, som vi fortsat dygtiggør os i. Samtidig arbejder vi løbende med Signs of Safety (SOS).

Du kan læse mere om Familiecenter Køge og Køge Kommunes Sammenhængende Børnepolitik på www.koege.dk.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag d. 24. juni 2026.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder for Modtageteamet og Ungeteamet, Mehmet Tomak på +45 29 62 82 46,


Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”søg stillingen” og vedhæft din ansøgning, CV og eksamensbevis.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d481b916-2716-4a8c-b0d6-1a3a9c92761c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet