Vi søger en fagligt kompetent sygeplejerske, der vil det tværfaglige samarbejde i teamet. Så har du lyst til at være en del af vores syge- og hjemmepleje her i Lokalteam Hastrup - så er det lige dig, vi mangler.
Der er vagt hver 4. weekend (mulighed for at ønske lige/ulige uger). Vi holder til på Gymnasievej 8 i Køge, hvor vi kører ud fra - centralt og tæt på offentlige transportmuligheder.
Vi er nysgerrige på dine faglige refleksioner, så du søger jobbet ved at svare på 5 spørgsmål – resten tager vi til samtalen.
Om jobbetI Lokalteam Hastrup arbejder vi med helhedspleje, forebyggelse og rehabilitering i borgernes eget hjem. Vores mål er, at borgerne kan leve det bedst mulige hverdagsliv. Det gør vi ved at tage udgangspunkt i den enkelte borger og samarbejde tæt med de pårørende. I hverdagen bruger vi også velfærdsteknologiske løsninger som digital træning og skærmbesøg.
Vi arbejder i tværfaglige miniteams, som dækker hele borgerens behov. Vi arbejder hen i mod, at miniteams bliver selvtilrettelæggende, og her spiller du som sygeplejerske en vigtig rolle i at sikre de rette kompetencer til de rette opgaver. Du bliver en central del af at udvikle og understøtte en stærk sygeplejefaglig praksis i teamet.
I jobbet arbejder du meget selvstændigt ude hos borgeren, men du vil have en fast sygeplejerskemakker i dit team – udover SSH og SSA – som du kan hente sparring hos.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Helhedspleje ud fra en forebyggende og rehabiliterende tilgang hos den enkelte borger.
- Instrumentelle sygeplejeopgaver, bl.a. medicinhåndtering, IV behandling, palliation og sårbehandling
- Prioritering og overdragelse af opgaver i teamet, herunder oplæring af kolleger og faglig sparring, så vi både bruger ressourcer fornuftigt og løfter opgaver med høj faglig kvalitet.
- Klinisk beslutningstagning og lederskab af både enkle, akutte og komplekse forløb – både selvstændigt og i samarbejde med dine kolleger.
Når du starter hos os, får du et introforløb, der er tilpasset dine kompetencer. Du vil også få en makker tilknyttet i det første stykke tid.
Om Lokalteam HastrupI lokalteam Hastrup er vi ca. 55 fastansatte medarbejdere, med baggrunde som SSA, SSH, sygeplejerske, terapeut samt vores faste afløsere. Vi uddanner også elever og studerende og prioriterer læring og faglig sparring højt – det skal du have lyst til at bidrage til.
Hos os lægger vi vægt på samarbejde, faglighed og godt fællesskab. Vi hjælper hinanden – også når noget er svært – for det giver ro og overskud, som kan mærkes i plejen. Samtidig har vi fokus på den gode balance mellem arbejde og privatliv.
Vi har både elcykler og bil til rådighed til ruterne.
Hvem søger viDet er et krav, at du er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation. Vi ser gerne, at du har erfaring med palliation, akut sygepleje og den ældre medicinske borger.
Du er den helt rette til jobbet, hvis du:
- Er tillidsvækkende og indbyder til samarbejde og dialog på respektfuld vis med både borgere, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere.
- Arbejder selvstændigt, og tør træffe egne fagligt kvalificerede beslutninger.
- Bruger din faglighed til at holde overblik, strukturere og prioritere – også når situationerne er akutte og hverdagen går hurtigt.
- Ser dig selv som en del af et tværfagligt team, hvor alle faggrupper bidrager aktivt.
- Kan anvende IT: Vi arbejder i Word, Teams og dokumenterer i Nexus.
Du skal have lyst til at bidrage til et positivt arbejdsmiljø, hvor vi støtter hinanden, så alle kan have en god arbejdsdag. Derudover skal du kunne arbejde loyalt over for de fælles beslutninger, som vi træffer i teamet.
Ansøgningsvilkår og kontaktStillingen er på 37 timer i dagvagt, men vi hører også gerne om dine ønsker til timeantal. Der er vagt hver 4. weekend – det er muligt at ønske lige/ulige uger.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Helle Wehrs på mail: helle.wehrs@koege.dk eller telefon 56 67 67 45.
Søg jobbetVi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt, og senest søndag den 12. april 2026.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online: Klik på ”Søg stillingen” og svar på de 5 spørgsmål.
Du skal ikke vedhæfte CV og ansøgning, men du vil blive bedt om at medbringe dit CV, hvis du inviteres til samtale.
Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. juni 2026.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/84ee45bf-6efb-4d36-8d27-dd63af8a00a5