Hvis du elsker ABBA, så kan du godt glæde dig til dette efterår, hvor et brag af en showkoncert med et ABBA-coverband kommer til Køge.
Det er netop blevet offentliggjort, at et af tidens bedste ABBA-coverbands kommer helt fra Prag i Tjekkiet til Køge i november, for at skabe en stemningsfuld oplevelse i Multihallen.
Det er støtteforeningen til Køge Kultur Fond, som har sørget for at hyret showet og få det til Køge – og selv siger de, at det er et af Europas bedste ABBA-coverbands, de har hyret, skriver Sjællandske Medier.
Man kan da også godt forvente, at det bliver en fest uden lige. Bandet vil spille alle de bedste sange fra ABBA, som du kan synge med på. Og de vil være iklædt det ”ABBA tøj”, som vi alle husker gruppen for.
Showet bliver opført den 13. november klokken 15.00 i Køge Multihal. Du kan stadig nå at købe billetter på www.billetto.dk, hvis du gerne vil opleve en snert af den næsten ægte ABBA-gruppe, som den så ud dengang den var på sit højeste. Ja, hvis du gerne vil med til en eftermiddag fyldt med god musik og høj stemning, så er det altså nu, du skal slå til, for der er kun begrænsede billetter til salg.