Er du vores nye kommunikationskonsulent med grafiske evner?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På Sjællands Universitetshospital søger vi nu en kommunikationskonsulent, der kan sætte kommunikationsretning, indholdsplanlægge og udarbejde forskellige kommunikationsprodukter. En væsentlig del af arbejdet vil være at udarbejde grafisk materiale om vores forsknings- og innovationsprojekter til intern og ekstern brug. Du kommer til at varetage alle dele af processen fra idé til færdigt produkt i samarbejde med den kommunikationsansvarlige på hvert forskningsprojekt. Du skal kunne tænke strategisk og formidle vigtigheden af kommunikation til sundhedsfaglige forskere. Hvis du også er skarp med et kamera, så er det en fordel.

Du får et spændende, udfordrende og afvekslende job med frihed til selv at tilrettelægge din hverdag og stor indflydelse på dine arbejdsopgaver. Du vil blive en del af kommunikationsteamet, der ud over dig består af 6 søde, sjove og ikke mindst hamrende dygtige kolleger med blandet kommunikationsfaglig og visuel baggrund. Her er der rig mulighed for ideudveksling og sparring. Derudover vil du indgå i samarbejde med sundhedsfagligt personale på alle niveauer samt private og offentlige samarbejdspartnere.

Teamet er en del af Forskningsenheden i Staben, som sikrer funding og understøtter forskning, der skaber nye løsninger til behandling og forebyggelse af sygdom, der er tilpasset borgernes, patienternes og de sundhedsprofessionelles ønsker og behov. Vi er ud over kommunikatører et team af projektledere, kvalitative forskningsmedarbejdere og økonomer.

Dine arbejdsopgaver bliver at

  • lave grafisk opsætning af plakater, foldere, roll-ups og lignende
  • rådgive forskere om kommunikationsindsatser
  • kommunikere projekter igennem hjemmeside, sociale medier, events og proaktiv presseindsats
  • udarbejde fondsansøgninger til forskningsprojekter
  • evt. lave og finde fotomateriale til projekternes pressearbejde og hjemmesider
  • indgå i arbejdet med at lave kommunikationsplaner for eksisterende og nye projekter, samt føre dem ud i livet

Dine kvalifikationer
Vi forventer ideelt set, at du har følgende baggrund og kvalifikationer:

  • Kommunikationsuddannet, fotojournalist, visuel kommunikatør, journalist eller lign. Nyuddannede er også velkomne til at søge.
  • Du har kort fra idé til handling.
  • Erfaring med professionel grafisk opsætning af plakater, foldere og lignende.
  • Er velbevandret i Adobe-pakken, herunder InDesign, Illustrator og Photoshop.
  • Er en teamplayer, som har lyst til at indgå i et projektteam, der elsker det, de laver, og bidrage med ideer, input, vinkler og godt humør.
  • Nysgerrighed inden for sundhed og internationalt samarbejde.

Det er en fordel, hvis du også har erfaring med følgende:

  • Fotografi
  • Fondsarbejde
  • Arbejde i en politisk styret organisation

Vi tilbyder
Du bliver en del af en arbejdsplads med en høj faglighed. Du kommer til at have en stor ekstern kontaktflade til forskere og sundhedsteknologiske virksomheder. Stillingen er alsidig, og du vil have mulighed for at forme dine opgaver i tæt samarbejde dit team og de øvrige i enheden.

Stillingen er på fuld tid med mulighed for hjemmearbejde. Du har flextid, og der er derfor mulighed for en fleksibel planlægning afhængig af, hvordan opgaverne falder i projektet.

Er du nysgerrig på nogle af vores forskningsprojekter, kan du læse mere om dem på vores nye hjemmeside: www.forskning.eu

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er 3-årig med mulighed for forlængelse og ønskes besat pr. 1. oktober 2023 eller hurtigst derefter.

Du vil blive aflønnet efter gældende overenskomst med mulighed for tillæg i forhold til kvalifikationer og erfaring.

Dit daglige arbejdssted er Sjællands Universitetshospital, Køge, som ligger i gåafstand fra Ølby Station. Stillingen kan indeholde rejseaktivitet i Danmark, Tyskland, Sverige, Norge og Belgien, samt muligvis andre lande i Europa, da vores forskningsprojekter er multinationale.

Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er den 06.08 2023. Send din ansøgning, CV og eksamensbevis til os ved at benytte ansøgningsfunktionen. Der vil blive holdt samtaler løbende. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Bemærk, at du i din ansøgning bedes linke til min. 2 eksempler på grafisk materiale, du har lavet.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du få yderligere oplysninger ved at kontakte enhedschef Søren Tvilsted på 21 51 90 69, sotv@regionsjaelland.dk kommunikationskonsulent Mette Bierbum Bacher på 23 27 42 06, mbache@regionsjaelland.dk

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36180&linkref=19687&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862503

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet