Erfaren byggemodner med teknisk ekspertise

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Grib muligheden for at sikre fundamentet for fremtidens byggeri i Køge Kommune.

Er du en erfaren byggemodner med teknisk ekspertise og juridisk indsigt som brænder for at spille en afgørende rolle i udviklingen af infrastruktur- og byggemodningsprojekter?
Så er denne spændende jobmulighed hos Køge Kommune måske lige noget for dig. Vi søger nemlig hele 2 byggemodnere til Køge Kommune, for vi har fart på byudviklingen.

Hos os kommer du fx til at arbejde med:

  • forberedelse af kommunale byggemodningsopgaver

  • anlæg af byggemodninger for boligbyggeri og erhverv

  • håndtering af fremmede ledninger, deklarationer og tinglysninger

  • juridisk afklaring i byggemodningsprojekter, aftalegrundlag mv.

  • tværgående samarbejde med andre interne og eksterne myndigheder

  • kontakt med 3. part herunder DSB, Banedanmark, Vejdirektoratet mfl.

  • gode løsninger for forsyningsproblematikker og tilslutningsafgifter

  • projektledelse, budget og tidsstyring

Profil og personlige kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har en baggrund som anlægsingeniør, vejingeniør, konstruktør eller måske entreprenør med erfaring inden for anlæg og projektledelse og indsigt i vejanlæg og byggemodning. Derudover ser vi gerne følgende personlige kvalifikationer:

  • du er kommunikationsstærk i skrift og tale

  • du er god til at organisere og planlægge opgaver og eget arbejde

  • du har en analytisk evne og er god til at gennemskue teknisk komplekse projekter

  • du evner at have mange bolde i luften

  • du evner at anvende nye IT-værktøjer som en aktiv del af din opgaveløsning

Lidt om os

Hvis du bliver valgt til jobbet, bliver du en del af vores i alt 10 helt nye kolleger i Teknik- og Miljøforvaltningen på Rådhuset i Køge Kommune. Der er nemlig fart på udviklingen i kommunen. Vi har fx flere nye bydele på vej og ambitioner om både at udvikle og at passe rigtig godt på alt det, vi allerede har: Vores veje, parker, byrum og ejendomme, vand og miljø - alt det, der betyder noget for de mere end 62.000 borgere, der bor, arbejder eller uddanner sig i Køge Kommune. I afdelingen Vej, Park og Byrum er vi samlet set ca. 130 medarbejdere. Som anlægsingeniør vil du blive tilknyttet team Anlæg og Myndighed, som fungerer som bygherre på mange infrastruktur- og naturprojekter samt håndterer vejmyndighedsopgaver.

Er det dig, vi vælger, kan du se frem til

  • gode muligheder for personlig og faglig kompetenceudvikling, og en hverdag, hvor du sammen med engagerede kolleger kan gøre en forskel på et område med stor, politisk bevågenhed. Du vil få mulighed for at skabe dig et bredt netværk internt i kommunen.

  • vi er en familievenlig arbejdsplads, hvor fleksibilitet er i højsædet. Og så går vi ikke af vejen for at holde en hyggelig personalefest i ny og næ.

  • en stilling på 37 timer om ugen med flekstid, efteruddannelse og flere unikke medarbejderfordele via kommunens personaleforening og feriefond. Løn forhandles efter gældende overenskomst, med mulighed for individuelle kvalifikationstillæg.

  • at arbejde på Køge Rådhus, som ligger i Køge Bys hyggelige centrum med kun et par minutters gang til stationen og gode personaleparkeringsforhold. Hvis du tager toget fra København H, går der kun 30 minutter, til du kan hente dagens første kop kaffe i vores hyggelige kaffespot. Der er også mulighed for hjemmearbejdsdage, og arbejder du i toget, kan det efter aftale tælle med som arbejdstid.

Din ansøgning
Ansøgningsfristen er d. 5. januar 2024 kl. 12.00. Du skal ansøge online ved at klikke på "søg stillingen" og vedhæfte din ansøgning, CV og eventuelle andre relevante dokumenter (herunder ansættelsesdokumentation fra evt. tidligere arbejdsgivere).

Vi forventer at 1. samtale afholdes i uge 4 og 2. samtale i uge 5. Forventet ansættelse er d. 1. april 2024.

Køge Kommune værdsætter mangfoldighed og ønsker at fremme ligestilling, og opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5949517

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet