Vi søger nye kolleger til Familiecenter Køges Modtageteam, som behandler underretninger.
Begge stillinger er fastansættelser med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. april 2026.
Som rådgiver i Modtageteamet:
Du vil indgå i et team af fem medarbejdere, hvis primære arbejdsopgaver består i at modtage, screene og vurdere underretninger, herunder lave 24-timers vurderinger. Herudover er arbejdsopgaverne afholdelse af børnesamtaler ved mistanke om vold og overgreb, partshøring af børn og forældre, anmeldelser i overgrebssager samt samarbejde med politi og Børnehus Sjælland. Du skal yde råd- og vejledning til både borgere og samarbejdspartnere, som henvender sig med bekymring for et barn eller en ung.
I Modtageteamet har vi fokus på samarbejde, dialog og fælles faglige vurderinger af bekymringer og underretninger. Derfor lægger vi vægt på tæt samarbejde både internt i Modtageteamet og med de rådgivere, som enten skal have barnets sag eller har en igangværende sag, hvor der er opstået ny bekymring. Vi har også et tæt samarbejde med Familiecenterets forebyggende rådgivere, som er tilknyttet dagtilbud og skoler, og som bl.a. har til opgave at drøfte bekymringer og handlemuligheder med samt kvalificere underretninger fra dagtilbud og skoler.
Vi arbejder indenfor Barnets Lov og er i løbende udvikling for at dygtiggøre os og sikre inddragelse af barnet og forældre i målgruppen 0 -18 år.
Som medarbejder i Modtageteamet vil du indgå i en vagtordning indenfor kommunens åbningstid, hvor du vil skulle varetage opgaver af akut karakter, deltage i afhøringer, samt bistå kollegaer i Familiecentret.
Modtageteamet deler leder med Ungeteamet, og tilsammen består de to teams af 18 kolleger.
Vi forventer, at du:
Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler med et grundigt kendskab til lovgivningen på området og erfaring med myndighedsarbejde. Erfaring med at behandle underretninger samt afholde børne- og forældresamtaler om svære emner er en fordel.
Trives med at dokumentere og følge op i fagsystemer samt sætter en ære i at arbejde struktureret og systematisk. Erfaring med DUBU er en fordel.
Er god til mundtlig såvel som skriftlig kommunikation.
Hurtigt kan skabe en tillidsfuld relation til børn, unge og familier samt sikre en tryg overlevering til evt. ny rådgiver.
Trives i en omskiftelig hverdag, hvor man ikke altid ved, hvad dagen bringer.
Har erfaring med at stå i akutte situationer og er god til at bevare ro og overblik, når der skal handles hurtigt.
Er god til at arbejde selvstændigt men samtidig vægter samarbejdet og det kollegiale fællesskab højt.
Er udstyret med godt humør, er opfindsom og tør tænke anderledes.
Har kørekort (lånebil stilles til rådighed)
Vi tilbyder dig:
Et meningsfuldt job med faglige og personlige udviklingsmuligheder.
Et godt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kolleger, og med en høj grad af tillid mellem medarbejdere og ledelse.
Undervisning i DUBU og ICS samt support fra afdelingens dygtige jurister, metodesuperbrugere og DUBU-superbrugere.
Løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter principperne om Ny Løn.
Mulighed for hjemmearbejdsdage og stor indflydelse på planlægning af egen arbejdsdag.
Kantine, gratis frugtordning og personaleforening med tilbud og rabatter.
Om Familiecenter Køge
Familiecenter Køge er en del af Familieafdelingen i Børne- og Kulturforvaltningen. Udover Familiecenter Køge, som Modtageteamet er en del af, omfatter Familieafdelingen også Sundhedstjenesten, Børnetandplejen, Heldagsskolen Slimminge samt familiebehandlingstilbuddene Elmehuset og Egehuset (sidstnævnte åbner april 2026). Familiecenter Køge er placeret på Køge Rådhus, som ligger centralt i Køge By få minutters gang fra offentlig transport og parkering.
Vi har implementeret ICS og DUBU, som vi fortsat dygtiggør os i. Samtidig arbejder vi løbende med Signs of Safety (SOS).
Du kan læse mere om Familiecenter Køge og Køge Kommunes Sammenhængende Børnepolitik på www.koege.dk.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”søg stillingen” og vedhæft din ansøgning, CV og eksamensbevis.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag d. 25. februar.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/57289915-bc0d-4ef5-b1ff-fcdd37320236