Ergoterapeut søges til ambitiøst træningsteam i Køge Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Træningsenheden i Køge Kommune søger en ergoterapeut til en fast stilling fra 1. november 2024. Den ugentlige arbejdstid er fuld tid, men mindre timeantal kan aftales.

Træningsenheden er yderst centralt placeret i Køge centrum, lige overfor Køge station. Centret er helt nyt, og rummer individuelle rum, et stort træningskøkken, store træningssale med helt nyt træningsudstyr, stor separat personaleafdeling og udendørs træningsterrasse. Vi er en del af Køge Kommunes Sundhedscenter, der udover Træningsenheden også huser De Midlertidige Døgnpladser, sygeplejefaglige specialister, kontinensklinik, sundhedskonsulenter, sygeplejeklinik og Åben Rådgivning.

I Træningsenheden arbejder vi med visiterede ydelser i form af genoptræning/træning efter Sundhedsloven og Serviceloven. Enheden er ligeledes aktør i afvikling af sundhedsfremmende og forebyggelseskurser overfor borgere med kroniske sygdomme samt træning af borgere visiteret af jobcentret. Herudover varetager vi genoptræning af borgere på vores midlertidige døgnpladser.

Vi vægter høj faglighed og god trivsel, og arbejder ud fra værdierne Professionalisme, Tværfaglighed og Kommunikation. Vores mission er at ”sammen skaber vi kvalitet i hverdagen”.
I Træningsenheden arbejder vi efter en vision, som skal sikre, at vi arbejder med effektive og kvalitative tilbud til borgeren og med stor faglighed og trivsel. Vi skal være konkurrencedygtige og kunne spille sammen med vores samarbejdspartnere. Vi tilstræber høj grad af tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde med borgeren i centrum.

Vi er organiseret i faglige teams, hvor alle medarbejdere er tilknyttet 1-2 selvstyrende teams, som har ansvaret for at tilrettelægge, koordinere og udføre træningen. I alle teams arbejdes efter evidensbaseret praksis samt med fokus på at benytte relevante validerede og standardiserede undersøgelsesredskaber og behandlingsmetoder.

Den ergoterapeutiske intervention kan foregå individuelt eller på hold, med fokus på den enkelte borgers aktivitetsbaserede målsætning, og i de omgivelser der giver bedst mulig genoptræning og rehabilitering for borgeren. Den ergoterapeutiske intervention sker med reference til OTIPM. Vi har stort fokus på den ergoterapeutiske faglighed, både monofagligt og tværfagligt.

Vi søger en faglig dygtig ergoterapeut til varetagelse af opgaver i det neurologiske og det geri/medicinske team, hvor en del af arbejdstiden vil være som konsulentfunktion på kommunens plejeboliger. Derfor er der brug for stærke kompetencer indenfor specielt dysfagi, men også i det tværfaglige samarbejde.

Har du andre interesseområder eller erfaring, så skriv endelig også det.


Vi søger en kollega, der:

  • brænder for sit fag, har masser af gå på mod, ideer og ambitioner for ergoterapien i Køge Kommune
  • kan tilrettelægge og udføre et træningsforløb, der tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, sætte aktivitetsbaserede mål og lægge en realistisk plan i samarbejde med borgeren.
  • kan arbejde tværfagligt med mange faggrupper, herunder fysioterapeuter, sygeplejersker, SOSU-assistenter og -hjælpere mm samt kunne uddelegere, igangsætte og samarbejde, så borgeren oplever den røde tråd i sin rehabilitering.
  • kan arbejde selvstændigt, struktureret og fleksibelt
  • er parat til at omstille sig til forskellige arbejdsopgaver / forskellige samarbejdspartnere.

Vi tilbyder

  • god introduktion til arbejdet med mentorordning
  • et godt, aktivt og tværfagligt arbejdsmiljø i en kommune i rivende udvikling
  • stor indflydelse på din egen arbejdsdag, herunder at arbejde selvtilrettelæggende
  • Mulighed for at arbejde i et ergoterapeutisk miljø med fokus på høj faglighed, udvikling og ambitioner om at være de bedste, være konkurrencedygtige og gå forrest
  • Dygtige og engagerede kollegaer, der vægter høj faglighed, samarbejde og det gode arbejdsmiljø højt.

Så skriv lidt om, hvem du er og hvad du brænder for som ergoterapeut, og hvad dine ambitioner er for ergoterapi i Køge Kommune.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Samtaler forventes afholdt torsdag d. 26. september 2024.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Køge Kommune, Ejbovej, 4632 Bjæverskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6109303

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet