BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Træningsenheden i Køge Kommune søger en ergoterapeut til en fast stilling fra 1. december 2023. Den ugentlige arbejdstid aftales mellem 34-37 timer om ugen.
Træningsenheden er yderst centralt placeret i Køge centrum, lige overfor Køge station. Centret rummer individuelle rum, et stort træningskøkken, store træningssale med helt nyt træningsudstyr, stor separat personaleafdeling og udendørs træningsterrasse. Vi er en del af Sundhed, Træning og Rehabilitering, der udover Træningsenheden også huser 15 døgnrehabiliteringspladser, et daghjem, hverdagsrehabiliteringen, sundhedskonsulenter, sygeplejeklinik og Åben Rådgivning.
I Træningsenheden arbejder vi med visiterede ydelser i form af genoptræning/træning efter Sundhedsloven og Serviceloven. Enheden er ligeledes aktør i afvikling af sundhedsfremmende og forebyggelseskurser målrettet borgere med kroniske sygdomme, samt træning af borgere visiteret af jobcentret. Herudover varetages en konsulentfunktion på kommunens plejeboliger, hvor den ergoterapeutiske indsats er i form af ADL vurderinger, dysfagi vurderinger samt at bistå plejen med rehabiliterende forkus.
I Træningsenheden arbejder vi efter en vision, om at sammen skaber vi meningsfulde liv. Vi arbejder sammen om at indfri vores vision, hvor:
- Vi vil skabe professionelle og sammenhængende rehabiliteringsforløb ud fra den enkelte borgers ressourcer og mål i et helhedsorienteret perspektiv.
- Vi har fokus på effektive og kvalitative indsatser, samtidig med at vi understøtter, faciliterer og motiverer den enkelte borger til mestring i eget liv til at opnå større ejerskab og ansvar for en meningsfuld tilværelse.
- Vi samarbejder tillidsfuldt og ligeværdigt med borgeren, pårørende samt interne og eksterne samarbejdspartnere.
- Vi har en høj faglighed med fokus på forståelse, vidensdeling og implementering af eksisterende og ny viden. Vi er innovative, udviklingsorienterede, inddrager og bidrager til forskning samt arbejder med kvalitetsudvikling af praksis
- Vi har en anerkendende tilgang til hinanden med fokus på tillid, tryghed og accept af hinandens forskelligheder
Vi er organiseret i faglige teams, hvor alle medarbejdere er tilknyttet 2-3 selvstyrende teams, som har ansvaret for at tilrettelægge, koordinere og udføre træningen. I alle teams arbejdes efter evidensbaseret praksis samt med fokus på at benytte relevante validerede og standardiserede undersøgelsesredskaber og behandlingsmetoder.
Den ergoterapeutiske intervention kan foregå individuelt eller på hold, med fokus på den enkelte borgers aktivitetsbaserede målsætning, og i de omgivelser der giver bedst mulig genoptræning og rehabilitering for borgeren. Den ergoterapeutiske intervention sker med reference til OTIPM, så det er en fordel hvis du har godt kendskab til denne samt hvis du er AMPS kalibreret. Vi har stort fokus på den ergoterapeutiske faglighed, både monofagligt og tværfagligt. Herudover også et stort fokus på velfærdsteknologi.
Vi søger en ergoterapeut til træning af borgere tilknyttet det geri/medicinske team, herunder i en konsulentfunktion på kommunens plejeboliger. Derfor søger vi en ergoterapeut med stærke kompetencer og erfaring bl.a. indenfor dysfagi og i det tværfaglige samarbejde.
Selvom vi er organiseret i fagspecifikke teams arbejder vi også på tværs af specialer. Derfor lægger vi vægt på fleksibilitet i opgavevaretagelsen.
Vi søger en kollega, der:
- brænder for sit fag, har masser af gå på mod, ideer og ambitioner for ergoterapien i Køge Kommune
- har interesse og erfaring med træning af ovennævnte borgergrupper, herunder også dysfagi, kognitiv træning mm.
- kan tilrettelægge og udføre et træningsforløb, der tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, sætte aktivitetsbaserede mål og lægge en realistisk plan i samarbejde med borgeren.
- kan arbejde selvstændigt og fleksibelt, og have struktur og overblik i sit arbejde og sikre god kalenderstyring
- kan arbejde tværfagligt med mange faggrupper, herunder fysioterapeuter, sygeplejersker, SOSU-assistenter og -hjælpere mm samt kunne uddelegere, igangsætte og samarbejde, så borgeren oplever den råde tråd i sin rehabilitering.
- er parat til at omstille sig til forskellige arbejdsopgaver / forskellige samarbejdspartnere.
Vi tilbyder
- god introduktion til arbejdet med mentorordning
- mulighed for at arbejde i et ergoterapeutisk miljø med fokus på høj faglighed, udvikling og ambitioner om at være de bedste, være konkurrencedygtige og gå forrest
- dygtige og engagerede kollegaer, der vægter høj faglighed, samarbejde og det gode arbejdsmiljø højt.
- et godt, aktivt og tværfagligt arbejdsmiljø i en kommune i rivende udvikling
- stor indflydelse på din egen arbejdsdag, dog forventes en arbejdsdag om ugen til kl. 17.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Har du spørgsmål, kan du kontakte teamleder for Træningsenheden Annette Bruijn Schlaikjer, tlf.nr.: 51 36 33 78 eller på mail til annette.schlaikjer@koge.dk
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5916693