Fagstærk og engageret fritidsjobkonsulent søges til Jobplaneten Køge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Fagstærk og engageret fritidsjobkonsulent til Jobplaneten Køge

Er du fagligt stærk, har relevant erfaring og vil du være en del af et engageret team, så håber vi, at du vil sende os en ansøgning med det samme!

Jobplanetens hovedopgave er at hjælpe Køges unge i alderen fra 13-17 år med at finde og fastholde et fritidsjob. Vi er organisatorisk forankret i Ungecentret, som er en del af den kommunale ungeindsats i Køge Kommune. Ungecentret er sammen med UUV Køge og Familieafdelingen (+14 år) en del af Ungecentrum.

Det giver gode muligheder for samarbejde på tværs af forvaltninger, og vi arbejder sammen om de politiske målsætninger om, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse eller får varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover samarbejder vi med en lang række aktører, blandt andet boligselskaberne i Køge.

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:

  • At tale med de unge og matche dem med de mange muligheder på arbejdsmarkedet.
  • At være opsøgende på nye fritidsjob, kontakte virksomheder og udvide vores netværk.
  • At varetage opfølgning på ansættelser med både de unge og arbejdsgivere.
  • At hjælpe til i vores kommende jobcaféer og lignende tilbud.
  • At deltage i forskellige arrangementer, forløb og samarbejder.

Din profil og dine kompetencer

  • Du har en relevant faglig baggrund og erfaring med arbejdet med unge i alderen 13-17 år.
  • Du har erfaring med at opsøge jobmuligheder og mod på at skabe endnu flere private fritidsjobs til de unge.
  • Du evner relationsarbejde med de unge og deres forældre.
  • Du kan strukturere din arbejdsdag og er indstillet på at tilbringe det meste af tiden ude i boligområderne og hos virksomhederne sammen med de unge.
  • Du har gode formidlingsevner på skrift og i tale.
  • Du har mod på en hverdag med mange bolde i luften, og byder aktivt ind, hvis en ny idé skal udføres eller en kollega har brug for hjælp med en opgave.
  • Du trives med skiftende arbejdstider, da det er en forudsætning at du med jævne mellemrum kan arbejde sene eftermiddage, aftener og weekender.
  • Du har gyldigt Kategori B-kørekort og egen bil til rådighed.

  • Og hvis du også har uddannelse eller erfaring indenfor håndværksfagene er det en fordel.

Hvad kan vi tilbyde?

  • En spændende arbejdsplads i udvikling og forandring.
  • En arbejdsplads, hvor nye initiativer og nye måder at arbejde på er velkomne.
  • En arbejdsplads, hvor vi har travlt og samtidig passer på hinanden.
  • En arbejdsplads med dygtige kolleger og tid til faglig sparring.
  • En arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø.
  • En arbejdsplads med plads til sociale aktiviteter.
  • En god personaleforening.
  • Flextid.

Løn og ansættelse

Løn og ansættelsesvilkår aftales med den forhandlingsberettigede organisation og efter principperne i Ny Løn med udgangspunkt i dine kvalifikationer. Stillingen er 37 timer ugentligt inkl. frokost og er til besættelse snarest muligt eller senest pr. 1.10.2024.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Christian Mejdahl Petersen (5115 2864/christian.mejdahl.petersen@koege.dk) eller Faglig Koordinator Sandra Viby Langtofte (4017 4105/sandra.langtofte@koege.dk)

Ansøgningsfrist

Din ansøgning skal være os i hænde senest den 11/8-2024 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler den 15/8-2024 og 16/8-2024.


Vi glæder os meget til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Køge Kommune, Ejbovej, 4632 Bjæverskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6074565

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet