BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for det frivillige foreningsliv, og vil du være med til at skabe de bedste forudsætninger for foreningerne i Køge Kommune? Vil du være med til at understøtte og udvikle folkeoplysningsområdet?
Vi har et stærkt kultur- og idrætsliv i Køge Kommune. Foreningerne udgør en grundsten i kommunen, og medvirker hver dag til, at mange borgere har et stærkt fællesskab og et liv med høj kvalitet. Vi har mange frivillige ildsjæle, som gør en kæmpe indsats for fællesskabet og demokratiet. Det skal vi værne om og understøtte, alt det vi kan, og det er her du spiller ind.
Som foreningskonsulent bliver du en af tre spillere i den faglige boble, som dækker folkeoplysningsområdet og foreningerne i Køge Kommune. Du skal sammen med foreningskoordinatoren og den anden foreningskonsulent varetage opgaverne på folkeoplysningsområdet. Hvordan den præcise opgavesammensætning bliver, ved vi først, når vi ser, hvem du er, hvilke erfaringer du kommer med, og hvad dine interesser er. Nogle af de opgaver, som helt sikkert kommer til at være en del af din faste opgaveportefølje, er:
- HallMonitor: vi monitorerer brugen af kommunale lokaler og haller. Du får ansvaret for drift af kameraer, samarbejde med udbyder, datahøst og opfølgning på optimering af brugen af lokaler.
- Udviklingspulje: sammen med den anden foreningskonsulent, skal du stå for administrationen af udviklingspuljen.
Derudover vil du skulle tage del i løsningen af den samlede opgaveportefølje omkring folkeoplysningsområdet. Det er blandt andet opgaver som: foreningssupport pr. telefon og mail, tilskud efter folkeoplysningsloven, sæsonbooking af tider i kommunale lokaler og på kommunale anlæg, løbende support omkring bookinger, afholdelse af kurser for foreninger og administration af fritidspas m.v.
Kultur- og Idræt er et team, som består af 11 dedikerede kolleger. Vi sidder fysisk placeret i det flotte gamle rådhus i Køge lige ud til Torvet. Kultur- og Idræt er en del af Stab- og Kulturafdelingen, som varetager flere centrale funktioner som jura, kommunikation og byrådsbetjening. Du vil få en stor kontaktflade både internt i kommunen og eksternt hos samarbejdspartnere og foreninger. Stillingen som foreningskonsulent er en nyoprettet stilling og er en forstærkning af det eksisterende team.
For at lykkes i denne rolle, forventer vi, at du fagligt har:
- solid, faglig erfaring herunder dybdegående kendskab til det frivillige foreningsliv.
- lyst til at være i dialog med foreninger og samarbejdspartnere.
- erfaring med Folkeoplysningsloven og Kommunalfuldmagten.
- erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation og kender til forvaltningens rolle heri.
- erfaring med-/og lyst til administrativt arbejde.
- IT-teknisk forståelse inden for administrative systemer, meget gerne fra foreningsområdet. I Køge Kommune bruger vi Winkas som udbyder til vores foreningssystem.
Dine personlige egenskaber er vigtige for os, så vi ønsker, at du:
- har lyst til dialog, relationer og samarbejde.
- kan arbejde selvstændigt og målrettet: Du tager initiativ og leverer resultater.
- er en dygtig netværker: Du trives med at samarbejde med forskellige fagligheder og alle vores dygtige foreninger.
- er en god kollega: Du bidrager positivt til vores engagerede team, det gode arbejdsmiljø og er glad for at gå på arbejde.
- er fleksibel: Da vi arbejder tæt sammen med foreningerne, kan aften- og weekendarbejde forekomme, så fleksibilitet er vigtig. Derudover kræver stillingen, at du har kørekort.
For os vægter faglig erfaring med området og dit personlige mindset mere end, hvilken uddannelsesmæssig baggrund du har.
Løn – og ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og med aflønning efter kvalifikationer. Der er tale om en fast stilling, og arbejdstiden er 37 timer ugentligt.
Vi ønsker, at vores nye kollega kan tiltræde senest 1. februar 2024.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte foreningskoordinator Charlotte V. Jørgensen på charlotte.jorgensen@koege.dk eller telefon 20 27 55 58. Øvrige spørgsmål rettes til leder af Kultur og Idræt Katharina Raagaard på katharina.raagaard@koege.dk eller telefon 24 79 77 17.
Ansøgningsfristen er 26. november 2023, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 30. november 2023 og eventuelt 2. samtale den 4. december 2023.
Du kan her læse mere om området på Køge Kommunes hjemmeside https://www.koege.dk/borger/fritid-og-oplevelser
Send ansøgning, CV, eksamensbevis og eventuelle bilag via www.koege.dk/job.
Vi ser frem til at byde dig velkommen i teamet.
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937621