BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Center for Surgical Science (CSS) søger en forskningsassistent med stor erfaring indenfor laboratoriearbejde samt kendskab til celledyrkning og organoider.
I CSS har vi en tværfaglig tilgang til at forstå og beskrive patofysiologien bag kort- og lang-tids udfald for patienter med godartet eller ondartet sygdomme. CSS består af forskere, der er eksperter i klinisk og translationel forskning samt indenfor big data. Vores mål er at udvikle personlig behandling, hvor alt fra diagnose til bedring efter kirurgi samt perioperativ pleje er i fokus.
Du vil blive ansat i et forholdsvis nyetableret forskningslaboratorium, hvor du vil komme til at arbejde i et dynamisk team, der arbejder både med celledyrkning, molekylærbiologiske metoder og histokemi. Dine primære opgaver vil være at støtte den daglige laboratorieforskning, men også at støtte enhedens mange læger/ph.d.-studerende med deres analyser.
Arbejdsopgaver:
- Daglig drift af forskningslaboratoriet (bufferfremstilling, vedligehold af apparatur, oprydning mv.)
- Dyrkning og vedligehold af cellelinjer og organoid-modeller
- Molekylærbiologiske analyser herunder Nanostring, PCR og ELISA
- Implementering af analyser og metoder, herunder mikroskopi til at kartakterisere mikrobiota
- Støtte læger/ph.d.-studerende ved laboratorieforsøg i projektarbejde
Vi ser gerne, at du:
- Er uddannet cand. Scient.
- Har en ph.d.-grad og evt. lyst til en postdoc-stilling på sigt
- Har erfaring med laboratoriearbejde
- Har meget erfaring med cellelinjer og evt. dyrkning af organoid-modeller
- Har interesse for klinisk forskning primært indenfor kræftområdet
- Har interesse for godt arbejdsmiljø
- Kan arbejde selvstændig og trives i en hverdag med mange bolde i luften
- Behersker engelsk i skrift og tale
- Er udviklingsorienteret og er frisk på nye initiativer og udfordringer
- Er kvalitetsbevidst og serviceminded
Vi tilbyder
- En 1-årig fuldtidsstilling pr. 1. januar 2024 eller snarest derefter
- God mulighed for at sætte dit præg på dagligdagen i vores forskningslaboratorium
- Et spændende forskningsmiljø under stor udvikling
- Faglige udfordringer
For mere information bedes du rette henvendelse til professor, overlæge Ismail Gögenur.
Ansøgningsfrist: d. 20. december 2023
Der vil løbende blive indkaldt til samtaler.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5959219