BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Medicinsk sengeafsnit 3 søger vi dig, som går op i den grundlæggende, komplekse sygepleje. Vi guider dig, så du tilegner dig de kompetencer, der kræves på et stort medicinsk afsnit. Vi har plads til 24 patienter og har et stort flow. Vores patienter har en gennemsnitlig indlæggelsestid på 5 dage.
Vi er i fuld gang med Nursing Up, som betyder at vi har fået mulighed for at ansætte mere personale i alle vagtlag. Derfor søger vi dig som brænder for den medicinske patient!
Vi har følgende specialer:
- Geriatri
- Endokrinologi
- Intern medicin.
Hos os får du kendskab til og erfaring med dysregulerede diabetikere, akutte tilstande som ketoacidose, addison krise og andre stofskifte sygdomme. Vi behandler den ældre skrøbelig patient, som indlægges pga. fald i hjemmet med tilstødende infektion og en livssituation, som kan svær at overskue. Vi er desuden dygtige til de respiratoriske patienter som KOL i EXA.
Hos os starter du i vores introduktionsunit. Elisabeth, vores souschef, tager sig af din udvikling gennem daglig sparring og sørger for at du opnår det som gør, at du bliver en faglig stærk medicinsk sygeplejerske.
Du får en oversygeplejerske, som brænder for den medicinske sygepleje og sørger for ugentlig undervisning, årlig Skills-træning samt videreuddannelse indenfor geriatri, akut sygepleje og klinisk vejledning. Jeg arbejder for, at du udvikler dine kompetencer og dygtiggør dig inden for de emner, som du finder interessant i medicinsk sygepleje og som kan styrke dig fagligt og personligt.
Du får en blandet personalegruppe som kollegaer. De består af både nyuddannede og erfarne sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter samt tilknyttede timelønnede. Gruppen vil gøre alt for at du skal føle dig velkommen og vil stå klar til at lære fra sig, men også til at hjælpe dig.
Vi knokler for at hver dag er en god arbejdsdag. Vi holder flere gange om dagen timeouts for at afstemme, at opgaverne kan løses og vi spiser vores måltider sammen for at skabe et godt fagligt og socialt arbejdsmiljø.
Vi skal have det godt sammen som kollegaer, i samarbejdet med eksterne kolleger og ikke mindst skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv. Derfor tilbyder vi stor indflydelse på vagtplan og har indført ønskeplan for at bl.a. småbørnsfamilier også kan få en hverdag til at fungerer. Nattevagter kan især være godt mens ungerne er små.
I marts flyttede vi i den første færdigbyggede del af den nye del af SUH og er placeret på 8. etage. Her er flot udsigt – udelukkende enestuer – og lækkert at arbejde! Her er en ro som vi ikke har mærket tidligere.
Vores forventning til dig:
- At du er smilende og imødekommende og omsorgsfuld
- At du er nysgerrig og tager initiativ
- At du kender dine faglige begrænsninger og kan bede om hjælp
- At du er med til at skabe og fastholde vores gode arbejdsmiljø
Vi glæder os til at møde dig til en samtale, hvor du kan uddybe din person og kvalifikationer som sygeplejerske. Samtaler vil blive indkaldt løbende.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5949912