Vil du gøre en konkret forskel for borgere i deres eget hjem – og vil du arbejde med rehabilitering, tværfagligt samarbejde og udvikling? Så er dette barselsvikariat måske noget for dig.
I Køge Kommunes syge- og hjemmepleje arbejder vi målrettet på at styrke borgernes mulighed for at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv længst muligt. Som fysioterapeut bliver du en central del af denne indsats – i tæt samarbejde med både borgere og kollegaer.
Om jobbetVi søger en fysioterapeut til et barselsvikariat i Lokalteam Ølby. Du bliver en del af et tværfagligt og selvstyrende team, hvor samarbejde, faglig sparring og fælles ansvar er en naturlig del af hverdagen.
Sammen med social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker og terapeuter er du med til at planlægge og udføre indsatser, der understøtter borgerens funktionsevne, motivation og livskvalitet.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- At vurdere, planlægge og gennemføre rehabiliterende og genoptrænende indsatser – fx i forbindelse med udskrivelse fra hospital eller ved nye borgere i teamet
- At arbejde med mobilitet, balance og funktionsevne med udgangspunkt i borgerens mål og hverdag
- At varetage genoptræning efter Sundhedslovens §140 samt vedligeholdelsestræning (§86) og hverdagsrehabilitering (§83a)
- At understøtte borgerens motivation og aktive deltagelse i eget forløb
- At være tovholder på digital træning (Exorlive Assist)
- At deltage aktivt i tværfaglige møder og bidrage med din faglighed
- At bestille og tilpasse midlertidige hjælpemidler
- At indgå i faglige netværk med øvrige terapeuter i kommunen
Du vil som fysioterapeut arbejde tæt sammen med lokalteamets ergoterapeut og være én af to terapeuter i teamet, som har en særlig rolle i at styrke den rehabiliterende tilgang – både gennem direkte borgerkontakt og ved sparring med kollegaer.
Hvem er viSyge- og hjemmeplejen i Køge Kommune er organiseret i otte lokalteams, der dækker hvert deres geografiske område. Vi er i fuld gang med at udvikle tværfaglige og selvstyrende teams, hvor der er fokus på kvalitet, medindflydelse og gode borgerforløb.
Du bliver en del af en større terapeutgruppe med terapeutkollegaer på tværs af lokalteams, da terapeuterne i lokalteams dækker opgaver ind på tværs ved behov samt i Køge Kommunes Sundhedscenter. Du refererer til lokalteamets teamleder i det daglige og har samtidig en terapeutfaglig teamleder, der understøtter faglig udvikling og koordinering af opgaverne på tværs.
Om digDet er et krav, at du er uddannet fysioterapeut med dansk autorisation.
Du må meget gerne have erfaring med rehabilitering, hjemmepleje eller det geriatriske område (men det er ikke et krav).
Gyldigt kørekort (kategori B) er en forudsætning i stillingen.
Vi søger dig, der:
- Trives i tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt til fælles løsninger
- Er nysgerrig, relationsstærk og arbejder med respekt og ordentlighed
- Har lyst til at være en del af udvikling, hvor rammer og arbejdsgange løbende justeres
Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med rehabilitering og gøre en forskel i borgernes hverdag.
AnsættelsesvilkårStillingen er et barselsvikariat på 37 timer om ugen, i en tidsbegrænset periode fra den 1. oktober 2026 og ét år frem.
Du bliver ansat på løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Ansøgning og kontaktDu søger jobbet online: Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft ansøgning, CV og eksamensbevis.
Ansøgningsfristen er søndag den 16. august 2026. Vi forventer at holde samtale tirsdag den 18. august.
Vil du vide mere om stillingen? Du er velkommen til at kontakte:
Assisterende teamleder, Anja Heitzmann – tlf. 20 98 38 46
Terapeutfaglig teamleder, Louise Sørensen – tlf. 20457645
Fysioterapeut og tillidsrepræsentant, Mark Olsen – tlf. 21730460
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4de7e7f5-2018-45dd-8746-13b9d6fb517f