Habitus Holding ApS: Pædagogiske medarbejdere og tilkaldevikarer til botilbud i Køge for borgere med autismespektrum forstyrrelser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vær med til at skabe livskvalitet i HabitusHuset Jernstøbervænget

Vi søger lige nu tilkaldevikarer samt fuldtids- og deltidspersonale, som drømmer om at være med til at skabe en positiv forandring og øge livskvaliteten for vores borgere. Selvom vi er opdelt i teams, vil du blive del af et arbejdsfællesskab, hvor vi løfter sammen i flok og altid har kerneopgaven i centrum.

I de forskellige teams er du primært tilknyttet en bestemt beboer med 1:1 normering i dagtimerne. Vi arbejder struktureret med udviklingsplaner i et årshjul med møder cirka hver anden uge. Herigennem sikrer vi en fælles tilgang til borgeren, samt muligheden for at udvikle sig med opgaven.

Fælles for vores borgere er, at de er diagnosticeret med autismespektrum forstyrrelser og derudover har et lavt kognitivt funktionsniveau. De har et minimalt ekspressivt sprog, så du skal formå at kommunikere tydeligt.

Dagligdagen går både med aktiviteter i huset og med daglige ture ud af huset, som alle er tilpasset borgerens dagsskema, hvor aktivitetsbeskrivelserne følges. Der er udviklet gode strukturer for borgernes dagligdag, og det er vigtigt, at du kender til arbejdet med visualiseret struktureret pædagogik for at kunne understøtte arbejdet med disse. Selvom vi generelt oplever, at denne pædagogik er med til at nedbringe den problemskabende adfærd, skal du alligevel være forberedt på, at der kan opstå udfordrende situationer, når borgerne bliver frustrerede

Vi søger dig, der:

  • Har kendskab og erfaring med målgruppen
  • Er robust og kan bevare roen i pressede situationer – også i situationer med personrettet udadreagerende eller selvskadende adfærd
  • Er ansvarlig, pligtopfyldende og mødestabil
  • Er en teamplayer, der mestrer teamsamarbejde
  • Er tydelig i din kommunikation, både mundtligt og skriftligt
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret i det daglige
Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads, hvor vi vægter kvalitet og udvikling højt
  • En nærværende og anerkendende ledelse
  • God og grundig introduktion til huset og til borgeren
  • En arbejdskultur, hvor vi er nysgerrige på nye og bedre måder at gøre vores arbejde på
  • En reflekterende kultur, hvor vidensdeling og daglig sparring er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi ser forskellighed som en styrke
  • Løbende supervisioner samt efteruddannelse gennem kurser inden for fagområdet ASF
Om os:

HabitusHuset Jernstøbervænget består af to gamle muremestervillaer, som danner rammen for 8 menneskers liv. Vi har til huse i Køge centrum i gåafstand til det naturskønne område Køge Ås. Det er en spændende og udfordrende arbejdsplads med ca. 30 dedikerede kolleger.

HabitusHuset Jernstøbervænget er et af vores første HabitusHuse og flere af vores pædagoger har været med siden starten. Vores kultur er stærkt forankret i grundlaget for Habitus, som er ønsket om at skabe resultater for de borgere, som andre ikke er lykkedes med at skabe livskvalitet og udvikling for.

Information og ansøgning

Der er både tale om fuldtids- og deltidsstillinger samt tilkaldevikarer. Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted. Opslaget vil blive fjernet, når de rette kolleger er fundet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte den daglige ledelse på tlf. 25 25 70 25.

Ansøgningen sendes via linket. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Habitus Holding ApS, Park Allé 290, 1. th, 2605 Brøndby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=2034&ProjectId=143914&DepartmentId=18960&MediaId=4626&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5904794

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet