BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Til en institution hvor sang, udeliv og det tætte nærvær med børnene præger dagen, og hvis det er noget for dig, så skal du læse videre.
Vores dejlige lille børnehave søger nye kollegaer pr. 1/8. Vi søger en pædagog på 37 timer til småbørnsgruppen (2-3 år) og en pædagogisk assistent på 34 timer til børnehaven 3-6 år. Der er mulighed for tiltrædelse af pædagogen pr.1/7.
Lyngens børnehave er en lille selvejende institution i Køge Nord. Vi er placeret i et dejligt villaområde, og har ikke langt til natur og strand. Vi er normeret til 56 børn fordelt på 12 småbørn og 44 børnehavebørn, og med dig i huset er vi 10 skønne og erfarende kollegaer, der glæder os til at tage imod dig.
Vi er certificerede Sangglad institution og Grønne Spirer gennem Friluftrådet. Derfor vægter vi sang, musik og udelivet rigtigt højt. Vi har fast bål dag, hvor børnene er med i hele processen. Vi spiller instrumenter, har faste månedssange og holder sangsamlinger.
I samarbejde med resten af huset tilbydes du en hverdag hvor:
- Børnenes trivsel, læring og udvikling kommer først.
- Vi arbejder med små børnegrupper, og har daglig gruppetid.
- Du har dygtige og engagerede kollegaer.
- Alle har fast ugentlig forberedelsestid.
- Der er fast stuemøde og dermed sparring med dit team hver 14. dag.
- Vi arbejder med Sprogtrappen som sprog og udviklingsredskab.
- Der er tæt og godt forældresamarbejde, en engageret bestyrelse samt aktivitetsgruppe.
- Struktur og faste rammer fylder, men hvor der også er plads til fleksibilitet.
Vi ønsker, at du:
- Er uddannet pædagog/pædagogisk assistent.
- Vil tage aktiv del i vores hverdag med udgangspunktet at være til for huset og børnene.
- Er omstillingsparat og kan bevare overblikket.
- Viser og tager initiativ. Er åben, refleksiv, glad og imødekommende.
- Har en anerkendende tilgang til børn og tager udgangspunkt i, at du er rollemodellen, og derfor skal justere dit samspil med børnene og ikke omvendt. (Huset er i gang med ICDP uddannelsen)
- Prioriterer et godt forældresamarbejde.
- Kan planlægge og udføre pædagogisk arbejde både alene og i samspil med dine kollegaer.
- Er fleksibel ift. arbejdsopgaver, mødetider (åbningstid 6:30-16:30) samt det generelle samarbejde.
- Har gode kommunikationsevner, både skriftlig og mundtlig
Hvis du har spørgsmål eller har lyst til at komme på besøg, er du mere end velkommen til at kontakte leder Jannie Brasen på 2029 5602.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Vi afholder løbende samtaler.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Lyngens Børnehave, Nylandsvej, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6030453