BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Køge Marina søger en dygtig, allround håndværker med maritim interesse, som fremover kan være vores nye havneassistent
Er du til sol, sommer og saltvand, og vil du være en del af den rivende udvikling på Køge Marina, så er det måske dig vi leder efter. Køge Marina er en kulturinstitution, under Køge Kommune med over 700 bådpladser og mange hundrede tusinde besøgende om året. Køge Marina er en af kommunens mest besøgte kulturinstitutioner. Der arbejdes politisk med mange forskellige spændende udviklingsprojekter, som skal definere fremtidens Køge Marina.
Vi søger derfor dig, som enten er tømrer, smed, elektriker eller har anden relevant håndværksmæssig baggrund - og helst med en maritim viden, eller maritim interesse. En af de vigtige kerneopgaver på marinaen er krankørsel med vores travelift. Du får mulighed for at sætte dit eget præg på udviklingen af Køge Marina sammen med dine 9 kollegaer. Så hvis du brænder for et afvekslende håndværkerjob i fantastiske omgivelser, hører vi gerne fra dig.
Jobbet indeholder bl.a.:
- Håndtering af både med marinaens travelift
- Håndtering af marinaens bådstativer
- Byggeopgaver, da vi selv håndterer de fleste nye, sjove og spændende ideer på området.
- Servicering af marinaens brugere
- Vedligehold af tekniske installationer, veje, broer, moler, bygninger etc.
- Vedligehold af grønne områder, toiletter, affald mv.
- Lettere kontorarbejde
- Arbejdsopgaver på vandet, inden for marinaens moler
- Diverse ad-hoc opgaver
Vi forventer følgende af dig:
- Håndværksmæssig uddannelse eller bare ”født” med håndværksmæssige evner
- Kran D-certifikat (eller klar til at tage certifikatet)
- Truckcertifikat (eller klar til at tage certifikatet)
- Maritimt kendskab
- Gode sproglige kundskaber
- Stort engagement og fleksibilitet
- Et højt energiniveau, et smittende humør – og at du trives i et travlt miljø, hvor alle hjælper hinanden
Vi tilbyder:
Et spændende job i et fantastisk team af engagerede havneansatte, hvor fleksibilitet, passion, god humor og god service er vores varemærke. Vi er et professionelt team, hvor der ikke bliver gået på kompromis med sikkerhed og kvalitet.
Desuden elsker vi at finde på alle mulige spændende ting, som er med til at udvikle vores dejlige marina.
Vi tilbyder et job i et spændende miljø, hvor du ud over et fantastisk arbejdsmiljø, vil blive betaget af den skønne natur og de fire årstider i første række til vandet.
Arbejdstiden er primært alle hverdage mellem kl. 7.30-15.00 – med forventet ca.10 lørdags-vagter om året, samt tilkald ved akut opståede opgaver.
Løn:
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen, og løn forhandles med afsæt i lønaftalerne for den forhandlingsberettigede organisation, med mulighed for individuelle kvalifikationstillæg.
Arbejdsstedet er fuldtid på Køge Marina og vores mindre havne i centrum af Køge.
Hvis du vil vide mere:
Du kan kontakte havnemester Kenneth Højlund Jensen på tlf. 5666 1689 i tidsrummet 8.00-12.00 på alle hverdage, eller sende en mail til marina@koege.dk , hvis du har spørgsmål til stillingen.
Din ansøgning:
Ansøgningsfristen er søndag den 31. marts 2024 kl. 23.59.
Samtaler finder sted efter den 2. april 2024, og der er i stillingen mulighed for hurtig ansættelse - senest den 1. juni 2023.
Alle ansøgninger bedes sendt online. Klik på ”søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk eller på www.koegemarina.dk
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge stillingen.
Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Kenneth Højlund Jensen
Havnemester
kenneth.hoejlund.jensen@koege.dk
5666 1689
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6006930