Hygiejnesygeplejerske med ansvar for infektionsforebyggelse og kvalitet i Køge Kommune

dato

Vil du være med til at styrke infektionsforebyggelse, patientsikkerhed og kvalitet på tværs af organisationen? Og har du stærke infektionshygiejniske kompetencer, som du kan omsætte til praksis gennem rådgivning, undervisning og kvalitetssikring? Så er det måske dig, vi søger.

Køge Kommune søger en engageret og fagligt stærk hygiejnesygeplejerske/sygeplejerske med hygiejneansvar til en central og tværgående funktion med stor betydning for både borgere, medarbejdere og ledelse.

Om jobbet

Infektionsforebyggelse og hygiejne har stor betydning for kvalitet, patientsikkerhed og arbejdsmiljø. Som hygiejnesygeplejerske/sygeplejerske med hygiejneansvar får du en nøglefunktion i dette arbejde og vil bidrage til, at evidensbaserede infektionshygiejniske retningslinjer omsættes til praksis på tværs af organisationen. Du arbejder med afsæt i gældende lovgivning, nationale retningslinjer og lokale strategier

Dine primære opgaver

Du varetager en overordnet, rådgivende og koordinerende funktion inden for infektionshygiejne på tværs af hele organisationen. Du arbejder systematisk med risikovurdering, overvågning og analyse af infektionshygiejniske problemstillinger og bidrager aktivt til forebyggelse af infektioner og smittespredning – herunder håndtering af udbrud, audit og bidrage til forandring.

Gennem planlægning, implementering og opfølgning sikrer du, at infektionsforebyggende indsatser og retningslinjer er opdaterede, anvendelige og forankrede i praksis. Derudover får du en vigtig opgave i at understøtte kompetenceudvikling på tværs af faggrupper gennem undervisning og faglig sparring.

Du vil arbejde tæt sammen med ledere, sundhedsfaglige medarbejdere, kvalitets- og udviklingsfunktioner samt eksterne samarbejdspartnere.

Vi tilbyder dig
  • En fagligt spændende og meningsfuld stilling med stor indflydelse på kvalitet og patientsikkerhed

  • En central og tværgående rolle med bred samarbejdsflade i organisationen

  • Et fagligt miljø med engagerede og kompetente kolleger

  • Mulighed for faglig udvikling, netværksdeltagelse og projektarbejde

  • En arbejdsplads med fokus på systematik, kvalitet og fælles ansvar for infektionsforebyggelse

Hvem er vi

Du bliver organisatorisk forankret i teamet Sundhed og Uddannelse, som er en del af Køge Kommunes Sundhedscenter. Du kan få en forsmag på vores gode rammer i vores virtuelle rundvisning: Virtuel Rundvisning i Køge Sundhedscenter

Sundhed og Uddannelse består af sygeplejersker, fysioterapeuter, ernæringsfaglige, uddannelsesteam og forebyggelses- og sundhedskonsulenter. Du refererer til teamlederen Cathrine, og derudover vil du skulle samarbejde bredt på tværs af faggrupper i kommunen.

Du bliver en del af et engageret team, der har en stærk faglig drivkraft inden for forebyggelse og altid er nysgerrige på nye snitflader. Vi arbejder målrettet for at styrke samarbejdet på tværs af fagligheder og organisationer.

Vi har en uformel omgangstone og er opmærksomme på hinanden. Om du er til snacks, frugt eller fællestræning, så byder vores fællesskab på det hele.

Hvem søger vi

Det er et krav, at du er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation. Vi ser gerne, at du har relevant efteruddannelse – fx som hygiejnesygeplejerske. Dette er dog ikke et krav.

Du skal have lyst til at tage klinisk lederskab og være en god rollemodel for resten af organisationen. Derudover lægger vi vægt på, at du har:

  • Bred klinisk erfaring og solide sygeplejefaglige kompetencer

  • Erfaring med undervisning, vejledning og kvalitetsudvikling

  • Stærke kommunikative kompetencer og kan formidle kompleks viden til forskellige målgrupper

  • Lyst til en rolle med både fagligt ansvar, rådgivning og samarbejde på tværs

Ansøgning og vilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen. Du bliver ansat som selvtilrettelæggende - det vil som udgangspunkt primært være dagarbejde, men behov for fleksibilitet kan forekomme.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgningsfrist er onsdag den 11. februar 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 8 og 9. Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online: Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Stillingen ønskes besat senest den 1. april 2026.

Du vil få tjenestested på Køge Kommunes Sundhedscenter, Rådhusstræde 10C, 4600 Køge.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder i Sundheds og Uddannelse Cathrine Smidt på 21 74 84 02 eller cathrine.smidt@koege.dk.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/aec948a1-0b2c-482b-a47c-c0f72be4a600

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet