BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ved Medicinsk Afdeling er en introduktionsstilling 3800D00-01-i-11 i intern medicin af et års varighed ledig til besættelse 01.02.24 eller snarest derefter.
Medicinsk Afdeling har specialiserede funktioner i medicinsk gastroenterologi & hepatologi, geriatri og endokrinologi. Afdelingen behandler akut indlagte patienter med medicinske sygdomme. Hos os får du en varieret hverdag med stort læringspotentiale og engagerede kollegaer. Du vil få god træning i akut intern medicin, og vil også få mulighed for at stifte godt kendskab til vores grenspecialer.
Afdelingen prioriterer uddannelse og forskning og som introduktionslæge vil du have mulighed for at stifte et godt bekendtskab med to eller alle tre af vores specialer. Desuden vil du blive trænet grundigt i akut intern medicin.
Du vil blive tilknyttet et speciale-team ad gangen. Der er daglig morgenundervisning indenfor alle specialer. Afdelingen har en professor i gastroenterologi/hepatologi, en forskningslektor og 9 kliniske lektorer og 3 ph.d.-studerende.
Akutte medicinske patienter modtages primært i Akutafdelingen, hvorfor vagtfunktionen udelukkende ligger i de medicinske sengeafsnit. Afdelingen har to vagtlag. En mellemvagt i to-skiftet vagt, og en bagvagt med tilstedeværelse til kl. 20 på hverdage (17.30 i weekender/helligdage). Som introduktionslæge vil du indgå i afdelingens mellemvagtslag. I dagtid er du tilknyttet et sengeafsnit i mindst 6 måneder ad gangen, og dagfunktionen består primært af stuegang og ambulatoriefunktion.
Vi kan vi tilbyde dig
•Introduktion til vores medicinske specialer, herunder stuegang og ambulatorie funktioner. Du kan ønske hvilket speciale du især ønsker at blive introduceret til
•Mulighed for deltagelse i forskningsprojekter
•Oplæring i anlæggelse af bl.a. ascitesdræn og pleuradræn.
•Deltagelse i hospitalets hjertestopteam
•Daglig morgenundervisning indenfor alle specialer på vores afdeling
•Vagtstruktur med 1 mellemvagt i aften-nat og bagvagt med tilstedeværelse til kl. 21 på hverdage
•Daglig supervision
•Godt kollegialt miljø og velfungerende samarbejde på tværs af specialer og faggrupper
•YL-gruppe med solidt sammenhold og velfungerende mellemvagtslag
•Mulighed for fordybelse i enkelte specialer efter ønske
Lad os høre hvilke ønsker du har – så ser vi hvorledes vi kan imødekomme dem!
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Mulighed for nedsat tid.
Yderligere oplysninger
Cheflæge, overlæge dr. med. Ole Hamberg, 40 15 55 98, oham@regionsjaelland.dk
Uddannelsesansvarlig overlæge Synne Semb, 23 32 80 29, sys@regionsjaelland.dk
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5945649