BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en kreativ og visuel grafiker med den faglige værktøjskasse i orden til at indgå i vores Kommunikationsafdeling. Du bliver en del af et dynamisk team, der blandt andet står for al markedsføring, annoncering, kommunikation/PR, web og sociale medier på Zealand – Sjællands Erhvervsakademi.
Hos os handler det om at skabe sammenhæng og levere stærke historier, der fanger og fastholder vores målgruppers opmærksomhed. Vi søger derfor en kreativ grafisk specialist og en stærk visuel formidler, der forstår hvordan hvert enkelt element bidrager til at skabe overbevisende storytelling om eksempelvis uddannelse, studievalg, studieliv og karriere.
Du formår at være nytænkende, og kan navigere mellem det enkle, det simple og det krævende designlook og samtidig fange vores forskellige målgrupper med din kreative pen.
Dine ansvarsområder
Som mediegrafiker på Zealand får du til opgave at udvikle visuelt indhold fra idé til endeligt look. Du skaber grafiske materialer af høj kvalitet til både digitale og online kanaler, til outdoor-reklamer og tryksager samtidig med, at du sætter en dyd i at følge designmanualen og overholde virksomhedens DNA.
Vi forventer, at du formår at strukturere din hverdag effektivt og kan arbejde på flere sideløbende projekter samtidig. Du er detaljeorienteret og kan bevare overblikket i pressede situationer og travle perioder. Du er en selvstændig holdspiller, der evner at samarbejde – både med dit team og resten af organisationen. Du er god til at give tilbagemeldinger og overholde deadlines. Alt imens du arbejder selvstændigt, ser du også fordelene i sparring med og feedback fra dine kollegaer.
Kvalifikationer:
Vi forestiller os, at du
- er uddannet grafiker, mediegrafiker, multimediedesigner eller lignende
- har erfaring fra lignende stillinger
- besidder en dybdegående forståelse for design – både offline og online, så du kan levere til såvel digitale platforme som trykt materiale
- har veludviklede færdigheder i Adobe-software, især InDesign, Photoshop og Illustrator
- kan opdatere og implementere de seneste grafiske trends inden for digitalt design
- kan ”tale” visuelt og skriftligt til mange forskellige målgrupper
- ved hvad der virker på forskellige platforme og kanaler, f.eks. LinkedIn, TikTok og Instagram
- og har du erfaring inden for animation og videoredigering er det bare et plus
Vi tilbyder:
- Et kreativt og dynamisk arbejdsmiljø
- Mulighed for at arbejde med spændende projekter
- En alsidig hverdag og en stor kontaktflade
- Et dedikeret team af kollegaer at samarbejde med
- Gode rammer at udfolde sig inden for
- Konkurrencedygtig lønpakke og goder
Lidt om Kommunikation
I vores team er vi gode til at sparre med hinanden og vi synes, det skal være både udfordrende og sjovt at arbejde mod fælles mål. Vi diskuterer, når vi er ivrige, og fordi ingen ideer skal gå tabt, men vi griner også sammen, fordi der er brug for det. Kan du se dig selv i et team, hvor du løber med egne bolde og arbejder tæt sammen med dine kolleger i en rar og ambitiøs atmosfære? Så er du måske vores nye kollega.
De praktiske oplysninger
Ansættelse er på fuldtid og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Vi ønsker stillingen besat pr. 1. december 2023
Arbejdsstedet er i Zealands kommunikationsafdeling, der har base i Køge, men du kan have opgaver ude af huset, ikke mindst på vores afdelinger på Sjælland. Det er derfor en fordel (men ikke et krav) at du har bil.
Send din ansøgning med cv, kopi af uddannelsesbevis samt anden relevant dokumentation via linket nedenfor. Ansøgningsfristen er den 8. oktober 2023.
I din ansøgning glæder vi os til, at du viser os dit kreative talent og din personlige grafiske stil og så vil vi gerne høre, hvordan du kan bidrage til vores team og i opgaveløsningen.
Vi forventer at holde første samtaler den 12. og 13. oktober og eventuel anden samtale den 24. oktober 2023.
Vi ser frem til at modtage ansøgninger fra kvalificerede kandidater, der ønsker at blive en del af vores team som mediegrafiker.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationsleder Nadja Camilla Salha på telefon 5076 2603 eller via e-mail ncb@zealand.dk.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til – uanset baggrund – at søge vores ledige stillinger.
Bliv en del af Zealand
På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.
Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.
Zealand er i 6 byer i Region Sjælland. Læs mere på Zealand.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Zealand - Sjællands Erhvervsakademi, Lyngvej, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5913068