BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
2 Introduktionsstillinger er ledige pr. 01.11.24 (3800E0-30-i-6) og (3800E0-30-i-50) på Sjællands Universitetshospital Køge - Kirurgisk afdeling
Vi tilbyder dig faglig og personlig udvikling i en afdeling med meget højt fagligt niveau, hvor vi har fokus på din uddannelse!
Vi er desuden en afdeling med et veldokumenteret godt arbejdsmiljø, samt alle stillinger på både sygepleje og læge side besat.
Vi har et uddannelsesprogram skræddersyet efter målbeskrivelsen for Kirurgiske Introduktionsstillinger. Vi lægger stor vægt på løbende kompetencevurderinger og din faglige udvikling.
Vi tilbyder fast track oplæring indenfor åbne hernier, laparoskopisk galderblærefjernelse samt gastroskopi og sigmoideoskopi. Du vil opleve, at der er er god mulighed for at gøre din indflydelse gældende og fylde på CV'et indenfor alle de 7 lægeroller.
Afdelingen har en respektfuld men uformel tone, hvor der sættes pris på humor. Der er et godt kollegialt samarbejde, også når vi er under pres, og der er altid mulighed for hjælp og supervision ved behov.
Et godt introduktionsprogram. De første 2 uger af din ansættelse er vagtfri.
- En dedikeret og veluddannet hovedvejleder
- Cames-kursus i laparoskopi og åben kirurgi for optimal oplæring i kirurgiske procedurer.
- Indplacering som mellemvagt 1 med mulighed for at rykke op som mellemvagt 2 efter kompetencer.
- Uddannelse i procedurer som diagnostisk laparoskopi, appendektomi og kolecystektomi, samt åbne operationer i form af navlebrok, fjernelse af fedtknuder og simple anale indgreb, frem mod selvstændig operatør.
- Cames-kursus i gastroskopi og sigmoideoskopi og træning på afdelingens egen simulator samt systematisk, målrettet oplæring i gastroskopi og sigmoideoskopi ved skemalagt fokuserede ophold i Endoskopien. Det forventes, at introduktionslægen selvstændig kan varetage gastroskopi i løbet af de første måneder.
- Interne kurser i afdelingen i bl.a. palliation, ultralyd, endoskopisk hæmostase, anastomoseteknik, CT tolkning og pleuradrænanlæggelse
- Stor velanset forskningsenhed Center for Surgical Science, hvor der er mulighed for at komme godt i gang med forskningen.
- Finansieret deltagelse i Davos kursus, http://www.davoscourse.ch/ eller ATLS kursus http://www.atls.dk/
Kirurgisk Afdeling SUH har funktion både i Køge og Nykøbing Falster, og du vil have funktioner begge steder fordelt ca. 80% i Køge og 20% i Nykøbing Falster, afhængig af dine fokuserede ophold. Der udføres sammedagskirurgi og mindre akut kirurgi i Nykøbing Falster mens større akut kirurgi, benign planlagt kirurgi og kolorektal kirurgi udføres i Køge.
Du får et bredt indblik i specialet, og vores uddannelsesprogram giver en god basis for et sikkert specialevalg.
Kirurgisk Afdeling prioriterer uddannelse højt og er tidligere præmieret med en uddannelsespris fra YDK. Det forventes, at du under dit ophold i afdelingen indgår i udviklingsprojekter, er aktiv i faglig udvikling og opsøgende i den personlige læring. Vi stiler mod, at du i løbet af uddannelsen kommer i gang med forskning.
Foruden varetagelse af den postgraduate videreuddannelse deltager afdelingen i den prægraduate uddannelse af studerende fra Københavns Universitet. Afdelingen har et lærestolsprofessorat i kirurgi samt både kliniske og forskningslektorer.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist 15.09.24
Samtaler holdes uge 39.
Send din ansøgning med CV og eventuelt operationsliste til/kontakt ved yderligere spørgsmål:
Cheflæge, Lasse Bremholm Hansen, mail: labha@regionsjaelland.dk tlf. 47 32 30 01
Udd.ansvarlig overlæge Rosa Ryt-Hansen mail: rosa@regionsjaelland.dk tlf. 47 32 31 09
Ledende overlæge Anna Lykke, mail: annly@regionsjaelland.dk tlf. 47 32 30 28
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6104697